til-løbe, v. [-ˌlø^?bə] vbs. jf. Tilløb. (ænyd. d. s.; jf. løbe til u. II. løbe 39) 1)  komme hen til (et sted, en person); løbe til, hid.    1.1) i egl. bet., om levende væsen; næsten kun i præs. part.; i forb. komme tilløbende. Han kom tilløbende. VSO. En gul Hund . . er kommet tilløbende. Sorø Amtstid.¹⁹/₂1946.10.sp.6. (nu sj.) i attrib. anv.: Den tilløbende Mængde var . . saa stor, at de Romerske Soldater maatte bære ham op for Trapperne. Holb.Kh.56.   perf. part. brugt som adj. Karle og tilløbne Folk løb frem og tilbage mellem Brønden og Brandstedet. JPJac.(1924).I.277. Ved sin Hjemkomst ledsages (Faust) af en tilløben Pudelhund. VilhAnd.HS.180. hvad er de andet end en tilløben Bande alle Steder fra. Howalt.DB.116.    1.2) om vædske; vist kun i præs. og perf. part. *den (dvs.: Eufrat) tilredes siden ilde | Af det tilløbne rørte Vand. Clitau.PT.18. Det tilløbende Vand. VSO.    1.3) (nu næppe br., vist kun i part.) billedl. anv. af bet. 1.1-2. (han) blander . . mange tilløbende Tanker og mange Steder af latinske og tydske Vers deri. LTid.1756.237. 2) † beløbe sig til, løbe op til (en sum). Altsaa tilløb Arbeids Omkostningerne pr. Tønde Land ved den første Sædafgrødes Nedlægning i Jorden 20 Rbd. OmVesterjyllandsOpdyrkning.(1847).45. 3) om (yderlinierne i) en tings form: tendere mod, smalne hen imod et punkt; løbe (spidst) til. Leth.(1800).   nu kun (fagl.) i part. tilløbende brugt som adj., især i forb. spidst tilløbende. Krydsbenet . . er en opadtil bred, nedadtil spidst tilløbende Knogle. Panum. 117. middelstore (blade), af lang og smal oval Form, med tilløbende Spids. Bredsted.Pom.I.316. Spidstønde . . flydende Sømærke, som over Vandet er spidst tilløbende opefter. LSal.XI.78.