Til-kørsel, en. vbs. til -køre. 1) (især fagl.) til -køre 1.    1.1) (l. br.) transport i vogn olgn. til et sted. Tilkiørsel af Brænde. MO.    1.2) det at køre med vogn, bil til et sted; kørsel til et sted. HavebrL.³II.175. en stadig stigende Benyttelse af Sporvognene ved Tilkørsel til Arbejdsstederne. Kbh.sSporveje. (1936).121.    hertil (og til bet. 1.3): Tilkørsels-gade, -rampe, -spor, -vej ofl.    1.3) konkr.: vej, indgang, ad hvilken man kører til et sted. Gaardens almindelige Tilkiørsel. LHøyer.G.70. Han sagde . . at Husets Stil var blevet ødelagt ved Tilbygninger . . Glasveranda . . en Tilkørsel med Søjler foran Indgangsdøren. PLevin.HL.111. 2) (fagl.) til -køre 2, især:    2.1) til -køre 2.2. Det er slet Tilkiørsel og ildepasset Seletøi, som bringer Hesten til at steile for Vognen. Viborg. HY.128. TravsportensAarbog1944.195.     2.2) til -køre 2.3. DagNyh.¹⁸/₆1933.Sønd.6.sp.2. 1.2 i ssgr. Tilkørsels-bane (til motorvej TeknLeks.II.539), -forhold (Socialdem.3/9 1938.9.sp.3).   2.2 Fra fabrikken er motoren udstyret med en brændstofdyse af en vis størrelse. Efter tilkørselen (500–600 km) kan man ofte anvende den nærmeste mindre dyse. Knallerten.(1955).48.