Til-komst, en. (ænyd. tilkomst, -kumst, mnt. tokumst, tokomst, nht. zukunft; til tilkomme (ell. komme til); jf. Tilkommelse) næsten kun i forb. m. gen. ell. poss. pron. 1)  til tilkomme 1: det at ankomme ell. (især) komme til stede; ankomst; tilstedekomst; komme. hendes tilkomst (1871: Ankomst) blev udraabt iblant telterne. Jud.10.20 (Chr.VI). Ved min Tilkomst foer han op som af Søvne, og gned Panden. Blich.(1920).XX.75.   det, at en ny person kommer til stede, slutter sig til en kreds. Sigurds Tilkomst (i et skuespil) er ingenlunde overflødig, uagtet han ikke spiller nogen væsentlig Rolle i den egentlige Handling. Han tiener til at sætte saavel Hakons, som Knuds Characterer i theatralsk stærkere Lys. Bagges.DV.XI.383. Tante Meretes Tilkomst (dvs.: tilflytning) bragte ogsaa en stor Forandring ind i det daglige Liv. GyrLemche.T.I.53.   (relig.) om Kristi genkomst. *Jesus vil dig lære | Hvordan Du from og vel bered | Kand mod hans Tilkomst være. Kingo.SS.IV.48. Balle.Bib.I.152. 2) (nu kun dial.) til tilkomme 1 ell. komme (II.51.3) til: lejlighed til, mulighed for at komme hen til noget; adgang. der er ogsaa mindre frie Tilkomst for de Vinde, som skulle forandre Temperaturen. AWHauch. (VidSelskSkr.1800.II. 160). Feilb. 3)  til tilkomme 2: det, at noget fremkommer som en tilføjelse til, forøgelse af noget. Befordringstiden bliver uanset Tilkomsten af disse nye Stoppesteder nedbragt fra 28–32 Min. til 22 Minutter. JernbaneT.¹⁵/₅1934.6.sp.4.    (sj.) tilblivelse; oprindelse; opstaaen. hvordan det så er med de enkelte afsnits tilkomst (i en beretning hos Saxo), den samlede overlevering (viser) æventyrsagaernes opsving over de gamle heltesagn. AOlr.DH.II.296. Kunstens Tilkomst i Verden beskriver han saaledes: (osv.). HBrix.AP.I.37. 4) † til tilkomme 3: d. s. s. Tilkommelse 2. Al Slags Overtro forestiller sig dog en glimrende Tilkomst. Rothe.(VSO.). 5) † til tilkomme 4: hvad der tilkommer en; hvad man har ret til, kan gøre krav paa. vAph.(1759). 3 tilblivelse. Til gengæld har en del af digtene (: fra Uffe Harders debutsamling) en umiddelbar charme og friskhed, som de skylder deres spontane tilkomst. TorbenBrostrøm.Versets løvemanke.(1960).59.