I. Terre, en (i bet. 2-3) ell. et (jf. Glahder.Retskr.). [ˈtɐ̤rə] ell. (kbh.) [ˈtæ·rə] jf. skriveformen Tere. LTid.1752.348. Tære. TDitlevsen.BG.46 samt Tæresten. Sal.I.205. HKoch.Drengen.(1935).48). (nu kun dial. Tirre. Moth.T123. VSO.II.84.VII.160. jf. Esp.352). flt. (i bet. 2) -r (Krist.BRL.554). (af uvis oprindelse; muligvis omdannet af (ell. sideform til) Terning, ell. af fr. terre, lat. terra, jord) 1) (jf. I. Jøde 3.4, Kno 2 slutn., I. Knogle 3, Peter 3.6, Plukfisk 2.4) spil med fem stene, som med een haand skal tages op fra jorden een ad gangen, kastes op i luften og gribes, saaledes at der stadig er een sten i luften; især i forb. spille (sj. lege. LTid.1752.348. TDitlevsen.BG.46) terre. LTid.1752.348. Bulwer.Saml.Skrivter.LI.(overs.1850).20. Meisler.Opfostringshus¤ drengenNr.101.(1887).59. SKoch.UE.55. Krist. BRL.553f.   hertil Terre-spil (Thiele.LA.15. Sal.²XXIII.271), -sten (Sal.I.205. HKoch. Drengen.(1935).48. Esp.352). 2) (dial.) terresten. Krist.BRL.554(bornh.). 3) (jf. u. III. hive 3; foræld.) i forb. hiv en terre, drengenes raab til grossererne paa børsen fastelavnsmandag for at faa tilkastet smaamønter ell. strutter. OBloch.HVBissen.(1927).15. AJeppesen.Fra det gl.Kbh.(1935).103.