Tal-majestæt, en. (jf. -magt; især gldgs.) nedsæt., om talmæssig overlegenhed, flertal, majoritet (især af vælgerstemmer), betragtet som en magt, et højeste princip; ogs. konkr., om parti, der er i flertal, ell. om den store hob. Hørup.I.8. Saaledes som Berg forstod Parlamentarismen var den en Gennemførelse af Talmajestætens og Flertalsherredømmets Princip i dets Renhed. EHenrichs. CB.43. Da indtog Intelligentsen og ikke en tit raa og uvidende Talmajestæt Højsædet. HWulff.DR.50. jf.: at drage ud i Kromøderne og søge Uhyret, hvor det ligger og bugter sin talmajestætiske Krop og truer med at kvæle “Selskabet”. Hørup.I.55.