Tale-syge, en. (jf. -syg; nu l. br.) sygelig lyst til at tale; snakkesalighed. Talesyge har . . formaaet mig til at udøse mit Hjerte for Dig. [MFibiger.] ClaraRaphael.(1851).22. Der har jo altid været en underlig Talesyge i den Familie . . de skulde tale og tale. Bang.L.159.