Sørge-spil, et. (efter ty. trauerspiel)  1) (især æstet.) til I. Spil 7.2: skuespil af sørgeligt indhold, med sørgelig udgang; tragedie; til dels i modsætn. til Tragedie om det (kortere og) mindre strengt (klassisk) byggede skuespil med en sørgelig, vemodig grundstemning. Sørge-spil. kaldes et spil, som spilles af komedianter pâ en skueplats, hvori forestilles kongers og store heltes bedrifter, og har en sørgelig udgang. Moth.S616. JSneed.II.230. Heib.Pros.III. 243f. To Sørgespil. Bang.(bogtitel.1891). (dette) Sørgespil i to Akter . . kunde ogsaa kaldes en Tragedie, da det er skrevet over en Idé. VilhAnd.Litt.IV.661. det borgerlige sørgespil, se u. borgerlig 1.3. 2) m. uegl. anv.    2.1) (jf. -stykke; til I. Spil 6)  (beretning, fortælling om) en sørgelig begivenhed, hændelse. Med dette store Sørge-Spill (dvs.: det første tempels ødelæggelse) slutte de tvende Canoniske Skriftens Bøger. Holb.JH.I.477. Suhm.Hist.I.166. ADJørg.NH.I.270.    2.2) (spøg.) ♠ Naar der købes til et Spil, lyder det . . med hyklet Deltagelse: . . “Bare det ikke bliver et Sørgespil” (i Stedet for et Spørgespil). DSt.1942.54. 1 Johan Herman Wessel. Kierlighed uden Strømper. Et Sørge-Spil i fem Optog. bogtitel.1772.