II. søgn, adj. [sωi'n] tidligere ogs. [søɋ'n] (HDahl.AM.99). (tidligere undertiden skrevet søgen. sǿgen. Høysg. AG.142. Ing.DD.I.147. – som gengivelse af dial. (sjæll.) udtale skrevet syn. Gravl.Øen.4). (ænyd. d. s. (intk. søgn(e)t), glda. søgn, æda. sykæn (dagh) (jf. Søgnedag), sv. söcken, oldn. sykn, uskyldig, ansvarsfri; sa. ord som got. swikns, uskyldig, ren; egl. m. bet.: (dag) paa hvilken alle slags arbejder er tilladt (af kirken); se KGLjunggren. Adjektivering av substantiv.(1939).95ff.; jf. I. Søgn, Søgnedag) 1) (nu især dial.) om (del af) dag: som ikke er (del af en) søndag ell. helligdag. den første Søgne Onsdag, eller Torsdag. DL.2–4–5. *Mortensdag | Nu er bleven af de søgne. Grundtv.PS.III. 347. PalM.V.272. de søgne Aftener. CEw.H. 23. ingen Syjomfru havde Tid at gaa paa Kirkegaarden en søgn Dag. KMich.SSF.180. Her sad de og spiste (gildesmad) en søgn Middag. Elkjær.HF.52. Esp.318. Feilb.   i udtrykkelig modsætning til hellig (II.3.4); ofte i intk. søgnt brugt substantivisk, d. s. s. I. Søgn. *Liv og Død og sandt og Løgn, | Strides som med lige Styrke | Hver en hellig Dag og søgn. Grundtv.SS.III.136. de slede og slæbte baade Helligt og Søgnt. NPWiwel. NS.20. Altid hang Forpagteren ude over Jorden baade helligt og søgnt. AndNx.MS. II.8. Spørgsmaalet beskæftigede dem overhovedet ikke, hverken Søndag eller søgnt. sa. VE.29. Feilb. se ogs. u. II. hellig 3.4. 2) (især ) egl.: som er karakteristisk for, foregaar paa ell. hører til søgnedagene (hverdagene); dagligdags; hverdagsagtig; ensformig og triviel; (temmelig) banal; trist (og kedelig); ogs. (næppe i alm. spr.): som ikke hører kirken til, ikke er indviet, hellig; profan; verdslig. *Hver Søndag i det mindste ganske frie | For alt det søgne Bryderie. Bagges.III.125. *Tusinde Døgne, | Verdslige, søgne, | Gyldne for Kiød, | Kan de vel ligne | Een Dag af Dine. Grundtv.SS.I.141. det søgne Livs dagligdags Travlhed. Kierk.XII.56. det Liv, vi lever i, tykkes os ofte søgnt og indholdsløst. Zak Niels.Maagen.6. (alterkalkens) Forhold til det Hellige – og Pokalens til det Profane, det Søgne. Schindler.Liturgi.(1928).1. Dagen var blevet graa og søgn. Ingen Solpletter. ErlKrist.BT.127.   om person. hun var . . en noget søgn Natur, en ægte Datter af den . . stive Redaktør. ZakNiels. Maagen.36. *vi selv bliver sølle og søgne. OlafHans.ND.45. jf. Feilb.   (l. br.) om ting: som bruges til daglig ell. er af en jævn, tarvelig art. *Korsøers alt længe søgne Kirke. Bagges.III.123. *Ukendt vandrer, forklædt i søgne | Klæder, Kalifen forbi. Gelsted.DansensAlmagt.(1921).45. jf. Feilb.