svulme, v. [ˈsvulmə, ogs. ˈsvolmə] (tidligere ogs. skrevet svolme. Moth.S978. Suhm. Hist.I.571. JBaden.Horatius.I.11. – nu sj. (jf.: “Talespr.” Levin.) svulne. Moth.S980. Grundtv.Bjow.233. Blich.(1920).II.153. Pal M.VIII.33. Drejer.BotTerm.180. Kidde.J. 155. LCNiels.RR.53. tidligere skrevet svolne. Moth.S978. Thurah.B.7. JBaden.Horatius.I. 15). -ede. vbs. (sj.) Svulmning (jf. Opsvulmning) ell. (nu næppe br.) Svulning (Svolning: Thurah.B.11. jf. u. Opsvulmning), jf. Svulm. (ænyd. svolme (i ssg. opsvolme) og svulne, sv. svullna, fsv. sulna, no. svulme, svulne; afl. af svullen; formen svulme maaske omdannelse efter † Svolm, hævelse, svulst (Moth.S978), fsv. sulme (jf. ogs. Brøndum-Nielsen.GG.II.252), ell. efter Svolm, damp, sky, sværm (se Svalm)) 1) blive større af omfang, udvide ell. hæve sig ved tryk ell. udspiling indefra, ved stærkere fyldning, indre spænding olgn.; ogs. m. særlig tanke paa resultatet: være (blevet) fyldig, tyk (og spændt).    1.1) om legeme, legemsdel: udspiles, blive fyldigere p. gr. af større vædskefyldning, indre spænding ell. stærk vækst, godt huld, fedtansamling olgn.; spec. om sygelig udvidelse, hævelse p. gr. af betændelse, slag, overanstrengelse olgn.; om lig: hovne op p. gr. af visse processer, fx. ved at ligge længe i vandet olgn. *Svulmer ei hver Aare | Af Gift, som jeg har gydt i hans Hierte? Ew.Bald.23. (jeg) maatte . . synge 26 Aftener i Rad, uagtet min Hals tilsidst svulmede af den stærke Anstrengelse. Hauch.VI.368. Musklerne, Aarerne i hans Ansigt svulmede. VSO. hendes Ben . . begyndte at svulme. Brandes.Br.II.147. m. h. t. naturlig fyldighed: Brysternes bløde Svulmen. ACAndersen.HusmandensDatter. (1906).92.    1.2) om ting: bulne ud; strutte; fx. om saftfyldte plantedele (jf. Saftsvulmen), fyldige knopper, om stoffer, der har optaget vædske i sig, om vindfyldte sejl olgn. *Silke, med Roser og med Lilier sat, | Skal svulme kring dit Bryst. Oehl.IV.153. Sækken og Klæderne, der svulmede af Vand, sank langsomt. Hauch.II.266. *min Reseda kryber | som en mager Snog, | hvor den nylig svulmed | i sin Solskinskrog. Stuck.S.16. (træ) svinder og svulmer, naar Fugtighedsforholdene ændres. HFB.1936.623.    1.3) om vædske, især vandmasse: hæve sig, blive større ved tilstrømning; om flod olgn.: fyldes med større vandmasser; stige stærkt. Været maae end være saa roligt, saa svolmer Søen dog mod Klipperne. Reiser.II.495. *Hvorfor svulmer Weichselfloden som et Heltebryst, | Der i Døden knuses mod en vild barbarisk Kyst? Hauch.SD.I.82. Om Foraaret svulmede Floden af Tøbruddet oppe i de fjerne Bjerge og oversvømmede Skovene. JVJens.C.66. 2) videre anv. af bet. 1.    2.1) om udvidelse, større fyldighed, der (for største delen) er tilsyneladende ell. skyldes en fornemmelse; især om legemsdele, der faar stærkere blodtilstrømning ell. forøget virksomhed; ofte billedl., om bryst, hjerte ell. (sjældnere) blod som sæde for sindsbevægelser, stærke følelser olgn. (jf. bet. 2.2); ogs. om selve personen; ofte i forb. m. af til angivelse af sindsbevægelsen, følelsen. dog skiftede han uophørligen Farve, og svolmede i Ansigtet (dvs.: af ophidselse). Suhm.Hist.I.571. *da svulmed af længsel | vort vikingeblod. Hostr.SD. I.63. den Glade føler sig varm, hans Hud bliver fyldigere, han “svulmer af Glæde”. CLange.S.23. den stærke Sorg, der rammer pludseligt, og som bringer Taarerne frem, er karakteriseret ved, at Ansigtet bliver rødt, “blusser” og svulmer. OBloch.D.²I.160.   om hjerte, bryst: fyldes af en stærk følelse, lidenskab olgn. *Da svulmer Hiertet ham, | Sin Harm han ei kan dæmpe. Oehl.XXIV.88. *Har jeg fremlokket Taarer i Nogens Øie, | Eller bragt hans Barm til at svulme. Hauch.SD.I.105. efter den første Vaarregn svulmer Modet og Haabet. Pont.KS.1. i forb. m. af: *Hans Hierte kan svolme af Haab og af Fryd. Ew.(1914).III.197. *er Hjertet trangt af Sorgen, og svulmer det af Lyst, | hun skænker os Tonen, som lette kan vort Bryst. Lemb.D.105.    2.2) om lidenskab, følelse, kraft, initiativ olgn.: blive stærkere; faa større kraft, magt, udfoldelse; ogs. om person: være opfyldt af lidenskab, kraft osv.; være i høj stemning, begejstring (og event. udtrykke det i højstemte ord); om toner: vælde frem med stigende styrke, større fylde. *Din Tanke svulmer som den sorte Bølge, | Dit Hjertes Hovmod kan Du ikke dølge. Hauch.SD.II.70. *dette Mod maa i sin Svulmen tæmmes. PalM.AdamH.III.178. Aandens Yppighed, som den svulmede i de Talendes Stemning, erindres bedst i fredsom Tryghed. Kierk.VI.21. Sejrene ved Gallipoli bragte . . den tyrkiske Nationalfølelse til at svulme. Østrup.T.95. i forb. m. af: den danske Adel . . blomstrede og svulmede af Kraft. Allen.I.46.    2.3) antage større dimensioner; fremkomme ell. findes i større mængde ell. maalestok; vokse, forøges stærkt. De forskiellige Slags af det Latterlige svolme i deres Ordning til en fuldendt Karikatur. SorøSaml.I.79. *Solsorten fløjter, | og Vaarvind svulmer. JVJens.Di.³141. *Mørket svulmed | om Væg og Hvalv (dvs.: i kirken). OlafHans.S.43. Kontoen svulmer saa stærkt i Udsalgstiden. TidensKvinder.³/₂ 1931.24. i forb. m. af: være stærkt opfyldt af; være bugnende fuld af. *Af gyldne Kornax svulmed Bondens Vænge. Aarestr.SS.III.271. paa visse Aarets Tider . . svulmer (Hjallerup) af Folk og Handelsvirke. JohsBrøndst. VK.121. 3) (sj.) trans.     3.1) faa til at svulme (1-2); til bet. 1.1: en dygtig Forkjølelse . . har svulmet det halve Ansigt. AFTscherning. EfterladtePapirer.I.(1876).178. til bet. 1.3: *Aiolos! Gudernes Fader . . | Gav dig at mildne Bølgen, at svulme den høit med sin Stormvind. Oehl.XIX.181. til bet. 2.1: *Den (dvs.: salighedens røst) bøiede mit Knæ, den svulmede mit Bryst. smst.XX.44. *Vrede, Foragt og Harmen | Til Hævn mig svulme Barmen. sa.SS.43.    3.2) ved sin svulmen bevirke, at noget kommer i en vis (ved adv. ell. adj. nærmere angiven) tilstand; til bet. 1.1: *Barmen svulmede Vesten løs. Oehl.XXIV. 243. refl. (til bet. 2.2): For mig maa Moderationen gerne svulme sig dobbelt saa tyk som den nu er. SvLa.FK.190. 4) part. svulmende brugt som adj.    4.1) til bet. 1   til bet. 1.1. dette komiske Udyr med . . hundredebraadet giftsvolmende Hale. MCBruun.JSR.84. især: fyldig p. gr. af fedme ell. fysisk kraft, sundhed. *Barmen er svulmende, Kinden er rød. Oehl.XXX.71. Hun havde Blidernes . . kraftige Hage og svulmende Læber. JPJac.II.1. En svulmende Madam med opkiltrede Kjoleærmer. Nic Holm.GA.130. Folk med svulmende Muskler. AaDons.MV.212.   til bet. 1.2 (jf. saftsvulmende). *de svolmende Axe (dvs.: kornaks). Jacobi.Skr.212. *de svolmende Seil. Riber.I. 51. Taaren . . hang svulmende i hendes Øienkrog. Gjel.T.251. Maanen, svulmende rund og tiltagende i Farve. JVJens.CT.127. om bakke: *Lidt udenfor vor By ved det røde Vangeled, | Paa den svulmende Banke der boer Steffen Smed. Winth.VI.191. svagt svulmende Bakker. Rist.FT.137.   til bet. 1.3. *den svulmende Havbugt. Oehl.XIX.143.    4.2) til bet. 2    til bet. 2.2. I sin svulmende Vrede stalkede han didhen hvor Fingal afsides laae. Blich.O.I.83. Dehmel er en svulmende Natur, der manifesterer sig, ikke fordi den vil, men fordi den ikke kan andet. Roos. TL.172. om toner: de svulmende Toner. D&H. jf.: Der sang Blomster og Blade de skjønneste Sange fra hans Barndom, men saa svulmende deiligt, som ingen menneskelig Stemme her kan synge. HCAnd. (1919).I.250. om udtryk: som vidner om overstrømmende følelse; fuld af svulst. den rungende “hjertevarme” Agitator, der med Vittigheder eller svulmende Lyrik tog sine Tilhørere med Storm. HomoS.VD.123. svulmende Pleonasmer. Brøndum-Nielsen.PM.96.   til bet. 2.3. (værket er) stort i Anlæg, svulmende af Stof. EllenJørg.HH.139. 5) (nu l. br.) part. svulmet brugt som adj.: opsvulmet; til bet. 1.1: *See, han ligger livløs, stum! | Svolmet, blaanet, brændt af Ild! CJMøller.KongSvend.(1808).49. Svulmede Aarer. MO. Ligene, sortladne og svulmede, blev liggende paa Stedet. Bogan.II. 133. til bet. 1.2: *Som en svulmet Rosenknop, | Smiler for hans Blik Eline. Oehl. XXIV.84. til bet. 1.3: en af Regn svulmet Elv. Rahb.Stiil.55. *Nysgrønnet Vidie | Hang venlig over svulmet Bæk. Boye.PS.I.169. 6) i særlige forb. m. adv.    6.1) svulme frem (l. br.); dels til bet. 1: *alt som Barmen svulmer mere moden frem. Oehl.ND. 215. dels til bet. 2: i Dag bringer De alle mine Ungdomserindringer til at svulme frem. Sibb.I.118. jf.: *saa fremsvulmed Oprørersværmen | Til en utallig Hær. Kruse. DV.IV.32.    6.2) svulme op (jf. opsvulme), d. s. s. bet. 1-3.   til svulme 1.1. Hovederne svolnede op paa (faarene). Thurah.B.7. *Sødt svulmer op det spæde Skiød. Oehl.PSkr.I. 218. Herren lader dine Lender svinde og din Bug svulme op (Chr.VI: ophæves)! 4Mos.5. 21. haanden er svulmet op ┆   til bet. 1.2. Udi Ilden svolmer (boraksen) op. Brünnich. M.164. den Tid, i hvilken Frøet indsuger Vædsker, svulner op, brister. Drejer.Bot Term.180. naar Kullene opvarmes, bliver de bløde, svulmer op. SkibsMask.2.   til bet. 1.3. et brusende Morads, som svulnede først op, derpaa sank igien. LTid.1746.825. LC Niels.RR.53.   til bet. 2.2. de vil daglig fornedre sig lige saa meget til Slaver, som hine svulme op til frygtelige Despoter. Ew.(1914). II.52. de tyrkiske Krigstelegrammers Sejrsstolthed svulmede op over alle Bredder. Østrup.AH.257. Han stod og svulmede op i Skinsyge og Fortvivlelse. Brodersen.F.27.   til bet. 2.3. Stoffet svulmede op. Cit.1903. (Verner.XXXIV).   (sj.) til bet. 3. Misundelsen . . ønsker sin Mave “skrabet” ud for den Gift, der svulmer dens Indvolde op. VVed. RF.21.    6.3) svulme over, (l. br.) svulme saa stærkt, at det strømmer over; især billedl., til bet. 2.1-2. Grundtvigs Digtning . . kommer fra et fyldt Hjerte, der strømmende svulmer over. GeorgChristensen.Litteraturhist.II.(1916).35. Hun svulmede lidt over i sin Følelse af Uovervindelighed. IsakDin.FF.148.    6.4) svulme til, (sj.) strømme til i stigende maal; billedl., til bet. 2.2: en Bølge af uendelig Fryd og Jubel svulmed til i hans Hjærte. JPJac.II. 175.    6.5) svulme ud, svulme saa stærkt, at det vælder ell. bugner ud; til bet. 1.2: Kimen svolmer deraf ud (og) begynder at udvikle sig. Fleischer.HB.48. en Tåre svulmede ud over hans Øjenvipper og dryppede ned på Pudevåret. Rørd.LB.300. til bet. 2.3: I disse Dele svulmer Statslæren ud til en hel Kulturhistorie. VilhAnd.Litt.II.641.vbs. -ning (sj., i bet. 3.1 fagl., se ndf.).   3.1 (fagl.) spec. m.h.t. softice. VerdensGang.1948.160.sp.2. Svulmning af soft ice .. soft ice skal beskattes paa grundlag af isblandingens rumfang med tillæg af en “svulmning”s-procent paa 75. BerlTid.28/10 1959.10.sp.2.   4.2 ældre: *Svulmende Vellyst, du som mit Bryst af Leer | Længe forgjæves stræber at dæmme for. Ew.(udg.1914).V.108.