I. Svenske, en. [ˈsvænsgə] uden flt. (jf. dog flt. svensker u. Svensker). (ænyd. d. s. (HSmith. Libellus vocum Latinarum. (1563).117), no. d. s., jf. sv. svänska, svensk kvinde; egl. best. f. af III. svensk, jf. FalkT. Synt.93; uden for dial. nu sj., if. S&B. og Larsen. no.) svensker (1). Sort.HS.H3^r. Udgiveren, den lærde Svenske, B. Nyerup. LittM.113. *det er en Svenske. Oehl.IX.32. smst.89. den af Ibsen (i “Per Gynt”) med saa dyb en Underfundighed, saa ren en Ondskab udarbejdede Svenske Trumpeterstråle. PLevin. (Tilsk.1927.I.144). Thorsen. 58.   (jf. I. Svensk; sj.) i best. f. *Væringerne hviilte | . . hver i Rustning, med | Sit Sværd i Haanden over Hovedet. | Som Svensken vaagner, har han intet Sværd. Oehl.IV.212. se ogs. ndf.   (sj.) svensk kvinde. Du er jo Mo'r til Drengen, Svenske, ikke sandt? frittede den vittige. Svensken strakte sin Arm ud og rev ham i Haaret. Stuck.III.277.   (jf. Svensker 2.4) svensk skib. JJuel.45.