Sur-stof, et. (efter ty. sauerstoff; -kem., foræld.) ilt (der ved at forbinde sig med visse stoffer danner syrer). AWHauch.Naturlæren.(1794).143. Oehl.PSkr. I.322 (se u. Stikstof). Muligheden er for Selvet hvad Suurstoffet er for Aandedrættet. Kierk.XI.153. OpfB.⁴I.348.   hertil bl. a. Surstof-gas (AWHauch.(1799).150. Tychsen.A.II.128. VSO.), -luft (ConvLex.XVI. 456. CollO.), om ilt i luftform.