Suge-kop, en. (ænyd. suekop (bet. 1)) 1) [1.1(-2)] (jf. -patte, -urt samt Sukkerbrød 3; nu næppe br.)  rødkløver, Trifolium pratense L. (af hvis blomst der kan suges honningsaft). JTusch.246. Landhuushold.IV.66. VSO. 2) [2.1] sugeredskab.    2.1) (fagl.) lille (klokkeformet) redskab (kop), der virker sugende, fx. om blodkop, pattekop (paa malkemaskine) ofl. der . . var bleven sat en lille Sugekop . . over Saaret. PhysBibl.XVII.317. VSO, JacPaludan. UR.255. Holdvis lægger Malkerøgterne Seler paa Køerne og sætter Sugekopperne paa. Fleuron.KO.110.    2.2) (zool.) d. s. s. -skaal. (gekkoernes) Tæer ere underneden forsynede med Hefteblade eller Sugekopper. Lütken. Dyr.¹223. Sugekopperne paa en Blækspruttearm. Buchh.Su.I.139. i sammenligning: JV Jens.D.83.