stød-fuld, adj. (støde-. Feilb. stødt-. smst.). (jf. -mæt; især dial.) egl. (til II. støde 4): presset, stampet fuld; stopfuld. Sønderborg . . var stødfuld af Soldater. Edsberg.Minder.(1889).14. han (var) stødfuld af Penge. Pol.⁵/₂1933.Sønd.2.sp.3.   til fuld 8: i høj grad beruset. den tredje Midnat, da de var stødfulde og spillede om Stude og Heste. ThøgLars.FB.24. Feilb.