Strand-vej, en. (glda. strandveg, -vej, oldn. strandvegr) vej til ell. langs med stranden; især: anlagt vej, som følger kysten. Cit.1707.(Vider.III.260). OecMag.V.351. Strandvejen (er) den ældste Vej i vort Ørige, som Vejen langs Floden er det f. Eks. i Mellemevropa. AndNx.(DanmHVC.320).   spec., især i best. f., om vejen langs kysten fra Kbh. til Helsingør (med tilhørende villa- og landliggerbebyggelse). PMøll.(1855).I.61. Grundtv.MM.52. saa havde jeg maaske nu kunnet bo i en Lejlighed til 400 Daler og ligget paa Strandvejen om Sommeren. Schand.TF.II.76. Trap.⁴I.211. hertil bl. a. Strandvejs-beboer (Tops.I.329), -kommune, -kvarter, -stil (Villa i moderne italiensk Strandvejsstil. KvBl.²²/₁₀1913.2.sp.1), -villa.