stok-blind, adj. († stokke-. Falst.123). (ænyd. d. s., sv. ty. stockblind; jf. Stok- 3; især dagl.) som overhovedet intet kan se; fuldstændig blind (sml. stokstenblind u. Stok- 3). Holb.Plut.I.1. Stærkodder, afmægtig, og hardtad stokblind. Grundtv.Saxo.II. 186. der var 4 stokblinde, 207, der var blinde paa det ene Øje. DagNyh.³/₅1923.1. sp.1.   overf. Eilsch.PhilAnm.6. de (maa) være stokblinde, som ikke kan indsee det. Ew.(1914).IV.105. Jeg blev stokblind paa Forstanden; jeg saae kun med Hjertet. Blich.(1920).XII.148. jf.: (bogen) er komplet stokblind overfor (alle) Mangler . . hos (kongen). Aakj.StStB.I.307.