stivelig, adj. (stivlig. jf. Feilb. stiverlig, se ndf.). (no. dial. stiveleg, nt. stiefelig; til stiv; dial.) alt for ell. temmelig stiv. Feilb. (u. stivlig).   til stiv 1.6 ell. 5.6: Landsby-Præsten (var) tit en meget skikkelig Mand, men gierne “stiverlig” i alle Maader, Prædikenerne var . . lange og kiedsommelige, Guds-Tjenesten søvnig. Grundtv. Udv.VIII.83. døde og stiverlige Personer. sa.(HFRørd.PeterRørdam.I.(1891).288). jf. Feilb.