Stiltien-hed, en. († Stille-. Tode. ST.II.72). (ænyd. stil(le)tienhed; nu sj.) 1) til II. -tiende 1: tavshed; ogs. om det forhold, at man intet meddeler, ingen breve skriver olgn. Jeg hafver Aarsage at skamme mig og blues over min lange Stiltienhed. Gram. Breve.144. “Kan du ikke lade mig sidde i Fred og male?” . . “Naa, naa; om Forladelse.” – (En kort Stiltienhed.) PAHeib. Sk.I.193. Gylb.(Heib.Ungd.59). Der indtraadte atter en lille Stiltienhed . . og jeg reiste mig og sagde: men nu maa jeg dog see Deres Smaapiger. Sibb.II.93. 2) til II. -tiende 3: det ikke at omtale, nævne noget ell. ikke at tage til orde i en anledning, (som protest) mod noget; det at tie stille til noget, fortie noget ell. lade noget gaa upaatalt hen ell. uden kny, udtalt protest finde sig i noget. Josephi Stiltienhed i denne Materie er et Argumentum negativum. LTid.1724.483. vi har giort Vold paa os selv for at tie. Greven har sat vor Stiltienhed paa Prøve. Tode.S. 104.   især i forb. med ell. ved stiltienhed. paa det, at Øvrigheden ikke skal beskyldes for ved Stiltienhed at autorisere Lætfærdighed, kand den enten paalægge Skiøger en dobbel Skatt . . eller dømme dem til en viss Klædedragt. Holb.DH.I.783. Mark-Grefven (maatte) med Stiltienhed optage og fordøye mange u-behagelige Beskyldninger. Slange.ChrIV.599. Schytte.IR.V.187. ofte i forb. gaa noget forbi (CPRothe.MQ.II.53. Bagges.NK.170) ell. forbigaa (LTid.1726. 217. Balle.Bib.I.XIII), overgaa (LTid.1736. 543) noget med stiltienhed. 3) til II. -tiende 5: det at klokker, sang, spil ikke lyder; stilhed. Klokkernes Stiltienhed i Dimmel-Ugen. Gram.(KSelskSkr.II.163).