Sten-ged, en. (glda. steengedh, oldn. steingeit; nu l. br. i zool. spr.) d. s. s. -buk 1 ell. spec. om hunnen; vistnok ogs. undertiden om gemse. glæd dig ved din Ungdoms Hustru, en elskelig Hind og en yndig Steenged (1931: Gazel). Ords.5.19. vAph.Nath.VII.578. *Hun som en Steenged løb paa Bankens Sider. Hrz.VIII.112. de høie Alper, hvor Stengeddene springe. Goldschm.NSM.I.119.