Spørgsel, en. [ˈsbør'ɋs(ə)l, ˈsbør̥s(ə)l] (Spørsel. Moth.S705). flt. spørgsler (se u. Efter-, Forespørgsel). (vbs. til II. spørge; jf. Spørgsmaal samt Spørgdom, Spørgning; i rigsspr. nu kun i ssgr. som Efter-, Fore-, Tilspørgsel; sml. ogs. Om-, Raadspørgsel) det at spørge; spørgen; spørgsmaal (1-2). *Begge . . | Standsed, og føred ei frem eet Ord til Sagn eller Spørsel. Bagges.NblD.93. næsten kun (jf. Spørgsmaal 2) i upers. forb. som der er spørgsel efter ell. om. 1. der spørges, søges, efter (en person, der er forsvundet). Hakon hørte, at der var Spørgsel efter ham. PMøll.(1855).II.49. han hørte, der var Spørgsel om (den forsvundne pige). Eriksholm. Majoren paaTorpe.(1916).161. 2. (jf. II. spørge 3.9, Spørgsmaal 2.2) der er efterspørgsel efter (en vare). Her i Norge læses Dine Værker meget, og Boghandler Hoppe har fortalt mig, at der hos ham er megen Spørgsel efter dem. PMøll.(Sibb. Breve.I.157). golde Kør er der ingen Spørgsel efter. AndNx.FD.43.