Spyd-glans, en, et. (efter ty. spiessglanz, vistnok til spiess, spid (se III. Spids), men opfattet som hørende til spiess, spyd (se II. Spids); fagl., nu foræld.) d. s. s. Spidsglans. Det raa Spydglands er anpriist som et almindeligt Middel mod alle Svinets Sygdomme. Viborg.S.22. Theodor heldte nu Pulveret paa Spydglandsen. Hauch.III.104. Christ.Kemi.101. OpfB.⁴I.523.   hertil (svarende til ssgr. m. Spidsglans-) ssgr. som Spydglans-aske, -blomst, -bly (Sal.III. 460. d. s. s. Sortspydglans), -draaber (opløsning af antimonklorid. FolkLægem.I.62. III.102), -glas, -ilte, -konge (se u. I. Konge 6.3), -lever, -malm, -mor, -olie (FolkLægem.III.102. d. s. s. -draaber), -smør, -svovl, -syre, -syrling ofl., se især NordConvLex.V.368f.