sporen-stregs, adv. [ˈsbo·r(ə)nˌsdrai's] († spore-. Moth.S675. – tidligere ogs. (skrevet) -strægs. smst. -striks. Bøeg.S.65. m. ty. form: -streichs. Gylb.TT.22. -streich. Tychon.Vers.306. – ved omdannelse undertiden -strengs. RUss.U.44. Sødb.GD.64. KMunk.H.74. FynskeAarb.1940.190. (spøg.:) sporvognsstregs. ORung.PS.17. AxRosendal.SP.104). (sv. (†) sporenstreks, no. sporenstreks; fra ty. spor(e)nstreichs, gen. (m. adv. anv.) af spornstreich, se -streg (2); jf. snorenstregs; talespr. (jf. Levin.)) 1) m. h. t. bevægelse fra sted til sted (ridt, løb, gang, rejse, forsendelse): i fuld fart (galop, løb); over hals og hoved; i huj og hast; nu især (med overgang til bet. 2): ad den lige vej mod maalet (m. bibet.: uden tøven (nølen), skyndsomt); lige, direkte (og øjeblikkelig, hurtig). *Een velbereeden Knabe, | Som rendte Sporen-Stregs her frem, | Hvad Hesten kunde trabe. Cit.1717.(NkS4°820.68). (han) gik sporenstregs ind i Stuen. Grundtv.Snorre.I.147. Nu iler jeg sporenstregs ud til min Skjønne. Hrz.III.109. Tilbage! sporenstregs gennem Haven, ind ad Gangdøren, op ad Trappen. Drachm.F.I.300. Hr. B. sendte sporenstregs sin Søn . . hen til hans Onkel. HomoS.Hjob. (1928).93. 2) uden (tydelig) steds-bet.: uden tøven (nølen); hurtig; øjeblikkelig; straks. *(jeg) Gav . . mig sporenstregs til Værket. | Jeg recenserte mangen Bog. Winth. NDigtn.123. (jeg) bad ham . . sporenstregs gøre Forsøget. VilhMøll.MT.74. en Mand . . der sporenstregs telegraferede tilbage: Alt parat. Hørup.III.123. Wied.LO.253.