Spekulation, en. [sbekulaˈʃo^?n] flt. -er. (ænyd. speculation, ty. spekulation; fra lat. speculatio, vbs. til speculari, se spekulere; jf. Spekulads) 1) til spekulere 1.    1.1) (især ) om tankemæssig beskæftigelse med (erkendelsesteoretiske, videnskabelige) problemer for alene ved tankens hjælp (uden empirisk vejledning) at søge at løse dem; abstrakt og vilkaarlig tænkning, hvis resultater ikke kan verificeres; grundig, systematisk grublen, grunden over (livets, videnskabens) problemer; ogs.: teoretiske overvejelser, teoretisk beskæftigelse med noget. (om ordets særlige anv. i ældre filosofi se Kierk.XV.696). Min Herre er undertiden saa henrykt udi dybe philosophiske Speculationer, at han ikke giver Agt paa, hvad man siger. Holb.Philos.I.2. Papisterne . . giver sig ud af Verden . . at leve som Eremiter, og der forlyste sig med idel hellige Tanker og Speculationer. Hersl.Præd.292. At en i sig selv sammenhængende theologisk Tænkning, ja theologisk Speculation, baade er mulig og nødvendig, er en Overbeviisning, jeg haaber at kunne fastholde. Mart.Dogm.II. kan det (m. h. t. sprogets opstaaen) hjælpe at gi sig spekulasjonen i vold? Jesp.SprU.3.   (nu næppe br.) om noget blot tænkt ell. teoretisk. Vi ere ikke satte her i verden for intet at giøre, vor christendom er og ingen Speculation, men Praxis. Hersl.EnSandChristensLyst.(1730).19.    1.2) (især i flt.) i al alm. om tankemæssig beskæftigelse med noget, især om tanker, ideer, der optager en, ell. om de overvejelser, (det daglige livs) problemer, vanskeligheder giver anledning til; hovedbrud; ogs. om selve den vanskelige sag, problemet. min Hierne er saa confus af Speculationer, at jeg maa have en Uhrmager at sætte Hiulene i Orden igien. Holb.LSk.III.11. Karl (var) noget skjørladen i Hovedet efter Nattens Spekulationer. JakKnu.A.11. det er en hel spekulation at finde ud af, hvad man skal have til middag ┆    have spekulation om, (dial.) omgaas med tanker om; spekulere paa. Esp.483. 2) til spekulere 2: (planlæggelse af) transaktion, der ved udnyttelse af særlige, gunstige forhold tilsigter at skaffe en økonomiske ell. andre fordele; især (jf. Børsspekulation): forretningsmæssig transaktion, handel, der foretages i haab om, at en vares (et værdipapirs) værdi vil stige ell. falde, hvorved prisdifferencen indvindes; ogs. om foretagende, man sætter i gang for ved udnyttelse af gunstige forhold, konjunkturforhold, at tjene penge derved. At anlægge et . . Magazin (for polemiske indlæg) vilde . . ikke være en slet Spekulation for en Forlægger. Birckner.Tr.188. de fordelagtige Spekulationer blive for min egen, og de ufordelagtige for Statens Regning. PAHeib.US.567. HandelsO.(1807).134. der (gik) Spekulation i Handelen med dansk Uld og Klude. Da. Industriberetning1915-18.164. indlade sig paa en Spekulation i Bomuld. Ludv. det spændte Forhold mellem Stormagterne kan benyttes til en Spekulation som denne (dvs.: en banal krigsfilm). B.T.²³/₂1939.2.sp.4.   af, pr. ell. (nu især) paa spekulation, i spekulationsøjemed; ogs.: paa beregning. Forordn.¹⁶/₆1787. §13. (hospitalet) førte Navnet “little Greenwich” og var af en Englænder . . opbygget pr. Speculation. StBille.Gal.III.3. de har giftet dem af Speculation. AntNiels.(Folkekal.1865.125). en kortfattet, populær Danmarkshistorie, som den driftige Boghandler . . udgav paa Spekulation. CSPet.Litt.609.   hertil (især ⚚) ssgr. som Spekulationsareal (forst.; se Sal.XVI.491), -byggeri, -foretagende, -forretning, -galskab, -gevinst, -giftermaal, -handel (HandelsO. (1807).134. JPJac.II.345. Hage.⁵799), -hensigt, -konto (hos vekselerer), -krise, -køb, -laan, -lyst, -manøvre, -omsætning, -papir (dvs.: aktie, obligation, som er genstand for spekulation), -vare, -øjemed ofl.1.2 have spekulation om. jf. jeg spurgte, hvad han vilde med det store Skrammel (: et maleri) , han kunde jo ikke faae det ind af sine Døre. Men veed De, hvad for en Speculation han havde? HCAnd.II.84(år 1836 ).