-spandig, adj. [-ˌsban'di] (af III. Spand; jf. -spændig; l. br.) som 2. led i ssgr., hvis 1. led er et num., der angiver antallet af forspændte dyr; som fx.: en tospandig tangbelæsset Vogn. Ugeskr.fRetsv. 1923.A.606. billedl.: *(vinteren) agende saas | højt paa sin Triumfvogn, ført uden Hest | af den arktiske Zones ti-spandige Blæst. SophClauss.FB.29.