snusket, adj. [ˈsnusgət, ogs. ˈsnosgət] (jf. sv. snuskig, snavset, nt. snuschig, om vejr: vaadt og koldt; til Snusk og II. snuske; jf. snasket og smudsket, nusket; dagl.) ikke (helt) ren ell. appetitlig; uordentlig; nusset; ogs. billedl., om en persons karakter, tankegang, være- ell. handlemaade osv.   om person(s udseende, klædedragt). (han) gjorde i sin personlige Holdning . . en vis Fordring paa Dannelse; der var imidlertid noget snusket over ham. Markman.S.21. Den berømte lille Mand med det underlig tarvelige, ja snuskede Udseende. Pont.LP.VIII.40. hele hans Person (er) fedtet og snusket. FvJessen.Mennesker jeg mødte.(1908).180. det snuskede, anløbne Proletariat . . regeres af de primitiveste Tilskyndelser. Bomholt.DD.213.   om (andre) ting ell. forhold. Ved Kramboden paa Hjørnet havde en paa én Gang krydret og snusket Lugt imprægneret Taagen. Gjel.Mi.189. Det hele (hotel) saa snusket ud. CLüth.FA.54. Serveringen var lidt snusket. Wied.BS.215. Mangen fornem gammel Bonde . . tager sig med sine nye Vaner og fra Stationsbyen hentede snuskede Mundart ud kun som en Stodder. JVJens.HH.115. Lykkens Sol havde jo egentlig aldrig skinnet over Cervantes' Liv; det var fuldt af Modgang og Plager, ynkeligt og snusket nok. NMøll.VLitt.II.509.   2 (jf. Snuskebasse; mindre br.) nuttet. hun lignede .. en af disse pyntede Dukker, der ved Juletider vise sig i Goldschmidts Vinduer .. i beundrende Skarer stimle (alle damer) sammen udenfor Vinduet og erklære aldrig i deres Dage at have seet noget saa “snudsket”. CMøll.M.I.176.