Slæng-kys, et. (sv. slängkyss; jf. Kastekys) tilkastet fingerkys. Under Slængkys styrte de ud hver til sin Side. Rich.(Studenterkom.183). Bøgh.DA. II.125. Det var nu yngre Kræfter, som Lykkens Gudinde, den Tøjte ødslede sine Slængkys paa. Pont.Noveller.III.(1930).404.