I. slemme, v. [ˈslæmə] -ede. vbs. jf. Slemmeri. (ænyd. slemme (og sløme), sv. † slämma; fra ty. schlemmen, mnt. slom(m)en, af ty. † schlamm, schlamp, fraadseri, svireri, schlampen, slubre; jf. II. Slampamper; “Høres nu neppe mere.” MO.; nu foræld., arkais.) leve tøjlesløst, i sus og dus (og derved forøde sit gods); svire. (især som vbs.: Slemmen). Moth.S474. al denne Slemmen og Bolen. JPJac.I.208. Han mindedes sit syndige Liv . . fuld af Slemmen og Liderlighed. GyrLemche.S.III.164.   spec. i forb. slemme og demme, se I. demme.