Skær-gang, en. (no. skjærgang, holl. scheergang, ty. schergang; til IV. skære 7(3), 14(3) og egl. om gang, række, der strækker sig fra et sted til et andet, spænder mellem noget, krydser noget; jf. Skær-kæde, -line, -stok, -væg, -værk)  række af planker, barkholter, der lægges i træskibe under dækket for at give styrke; ogs.: bredgang; i jærnskibe: barkholtsrang(e). Moth.S419. Harboe.MarO. Kusk Jens.Søm.84.   hertil: Skærgangs-sent (langsent paa skærgang. Harboe.MarO.355. Funch. MarO.I.17).