skynde, v. [ˈsgønə] Høysg.AG.23. præt. -ede, part. -et (nu i bet. 1 og 3 og i alm. i bet. 2; tidligere ogs. i bet. 4: Pflug.DP.574. Luxd.(Stampe.II.88). ChrFlensb.DM.I.4. jf. Moth.S414) ell. præt. -te, part. -t [sgøn'd] (nu i bet. 4 og (nu lidt gldgs. ell. prov.) i bet. 2: 1Mos.19.15(1931: skyndede). CBernh. NF.V.252. Etlar.SB.118. TomKrist.SE.61. tidligere ogs. i bet. 1 (Bagges.V.217. Oehl.P Skr.I.166. Rappee.1858.235.sp.1. jf. Moth. S415) og i bet. 3: Marc.15.11 (Chr.VI). CPRothe.MQ.II.446. Oehl.ND.185. sml. ogs. frem-, paa-, tilskynde). vbs. -(n)ing (se Skynding). (ænyd. glda. d. s., æda. skyndæ (Harp.Kr.18.78.130.164), oldn. skynda og skunda, oeng. scyndan, oht. scunten, osax. (far)scundian) 1) (jf. frem-, paaskynde (1); uden for særlig anv. (hvorom se bet. 2 (og 3)) højtid., sj.) fremkalde en hurtig(ere) virksomhed, bevægelse, gang olgn.    1.1) bringe til at handle, bevæge sig, komme osv. hurtigere ell. tidligere (end uden denne paavirkning); anspore, drive, føre en til hurtig virksomhed. (i alm. i forb. m. præp. ell. adv., især frem, og m. subj., der betegner ydre forhold, indre drift olgn.). det staaer nu til min høystærede Herre . . med Deres Exemple at skynde os frem (dvs.: m. h. t. arbejdet paa en dansk ordbog). Gram.Breve. 180. De betydelige Forbedringer, som ere skeete her (dvs.: i Mainz) i . . Statsforvaltningen (osv.) skyndede mig fra Frankfurt. FrSneed.I.161. Bagges.V.217. *At blive Danmarks gamle Krone værd, | Det var den Tanke dog, som frem mig skyndte. Oehl. PSkr.I.166. denne Uegennyttige, Høimodige . . er blevet mig en Fordring til mit Liv, som en Braad i min Sjel, der skynder mig frem. Kierk.XII.221.   (jf. bet. 3) m. h. t. skæbneudvikling. *Hele Skylden falder | Paa Axel Thordsen kun; hans Hæftighed | Har selv ham skyndet til sin bratte Kummer. Oehl.AV.(1810).88. der var . . meget . . der skyndede til dens (dvs.: banegaardens) Fald. VilhHans.J.1.    1.2) m. obj., der betegner en virksomhed, bevægelse, gang olgn.: gøre hurtig(ere); fremskynde (1.2). *Stillidsen . . naaer med skyndet Flugt det ønskte Hiemmested. Bull.(SkVid.IX.141). *Jeg iler just til hendes Opholdssted; | Og gierne vil jeg Dig (dvs.: en fugl) til hende bringe! | Men før vi skynde vores Gang . . | Du først mig synge, hvad Du veed om hende! Bagges. SkR.102. *Aandens Flugt imod Sandhedens Sol | har Du agtet og skyndet og fremmet. Ploug.NS.69. *Da hørte Staden (de fjendtlige) Kartovers Sang . . | men . . et Ord i Laget dens Skandser gav, | som letted og skynded Kampen. sa.ND.195. 2) om person: virke for (især: paavirke en til) hurtig(ere) handling, bevægelse, gang olgn. (i alm. spr. kun i forb. skynde paa).    2.1) m. h. t. et levende væsen, især en person: (ved opfordringer, (utaalmodige) paamindelser olgn.) søge at faa en til hurtigt (snart) at udføre (paabegynde, tilendebringe) en virksomhed, bevægelse, gang osv. (faa en til at skynde sig (4)). der det begyndte at dages, da skyndte (1931: skyndede) Englene paa Lot og sagde: staa op . . at ikke ogsaa du omkommer. 1Mos.19.15. han kan være en heel Time om det, han kunde sige med fire Ord, men vi vil skynde paa ham. Luxd. FS.11. Karen Margrete skynder paa mig (dvs.: brevskriveren, Carl Heger); jeg maa altsaa slutte. Cit.1806.(Oehl.Er.II.41). Hrz.XVIII. 361. Han skyndede paa sin Kone, at Kaffen kunde komme ind. JakKnu.G.201.    2.2)  m. styrelse, der betegner en virksomhed(s resultat), et (planlagt) foretagende olgn.: paavirke en anden ell. selv (personlig) virke for en hurtig (snarlig) udførelse (paabegyndelse, tilendebringelse) af vedk. virksomhed, foretagende olgn. Kongen (sendte) sin Tydske Canceller . . til Hamborg, for at skynde paa Forberedelsens Handling. Slange.ChrIV.912. Nu (var) Egede . . glad, skyndede kun paa Reisen, fik alting i Stand (og) gik om Bord. Mall.SgH.263. *ung Axel skynder paa | Sit Bryllup. Oehl.AV.(1810).73. Hr. M. . . vilde at jeg skulde forlænge Opholdet . . men Fru S. var saa venlig at skynde paa at jeg kom (til hende), og jeg forlod . . Rolighed. HCAnd.BC.IV.30. han (modtog) brev fra København, hvori K. skyndede på arbejdet. AOlr.(Aarb.1894.102).    2.3) abs. skynde ell. (i alm. spr. kun) skynde ˈpaa, især (svarende til bet. 2.1) m. h. t. en (unævnt) ved situationen bestemt person. Jeg havde gjerne blevet her . . men min Moder skyndte, for vi skulde hjelpe Veninden . . med at flætte Krandse. HCAnd.Imp.I.31. De Øvrige af Selskabet skyndte imidlertid paa for at komme videre. CMøll.PF.307. jf. bet. 2.2 (og 4): Faderen . . vilde nedlægge Forbud mod Ægteskabet . . Altsaa maa der skyndes paa, og ved Begunstigelse vies de allerede om Søndagen. VVed.BB.84. 3) (; nu l. br.) uden (tydelig) forestilling om (virksomhedens, bevægelsens) hastighed, tempo, som udtryk for fremkaldelse af en paa en indre drift, en beslutning olgn. hvilende virksomhed; i alm. spr. kun i forb. skynde til (noget), tilskynde.    3.1) om (ydre forhold, der vækker) en indre drift, en beslutning olgn.: (med styrke) paavirke, drive (en) til (at udføre) en vis virksomhed, optræden olgn. *Den Kiærlighed, jeg til dig bær, | Til dette Verk mig skynder. Reenb.II.464. Dyrene har . . en naturlig Drift, der skynder dem . . til deres eget Beste. Eilsch.PhilBrev. 92. jeg vilde grave mine to Korn-Agre igien (dvs.: grave dem op, tilintetgøre dem), paa det de (vilde) ikke skulde finde saadan Frugt her paa Øen, og skyndes til at komme igien. Robinson.I.245. Lyst til Føde og Strid skynder ham (dvs.: ørneungen) at vove en Dyst med de modige Drager. JBaden.Horatius.I.359. Danmarks Beliggenhed . . skynder Folket til . . med samme Flid at pløie Jorden og at pløie Søen. Grundtv.Dansk.II.136. Blich. Diana.I.19. indenfor dette Fag gik han fra det klassiske . . over til det nationale, ja lokale, som han elskede. Hertil skyndedes han ved sin Herkomst. VilhAnd.Litt.III.483.    3.2) (jf. bet. 2) om person: (ved opfordringer, opmuntringer olgn.) søge at vække en drift til, en beslutning om (at udføre) en vis virksomhed, optræden olgn.; søge at faa en til (at udføre) noget. de ypperste præster skyndte (1819: tilskyndte) folket til, at bede, at han skulde heller give dem Barrabas løs. Marc.15.11 (Chr.VI). han (burde) heller . . raade mig fra at skrive, end skynde mig dertil. Overs.afHolbLevned.2. Sathan (har) skyndet Ham til, at Hand skulde hænge sig self. RasmWinth.S.62. *hvordan fikst du Spydet? Hvo har skyndt dig til din Daad? Oehl.ND.185. Væveren . . havde skyndet Sogneraadsformanden til Deltagelse i det offentlige Liv. Pont.FL.¹(1892).24. jf.: *Kun hvad jeg har og hvorefter jeg higer, | Derom jeg Strængene skynder til Klang. Grundtv. PS.III.117. 4) i alm. om levende væsen (person): skynde (Kyhn.PE.22. *Fra trange Stalde Qvæget skynder. Zetlitz.BS.²4. KarlChristensen.Mand.(1909).195) ell. (i alm. spr. nu kun) refl. skynde sig, haste; ile. (ofte i imp. som befaling ell. opfordring: skynd dig olgn., med tilføjet gradsbestemmelse: alt hvad du kan (PAHeib.Sk.II.241) ell. lidt (I.4.2) ell. (tidligere) noget (Oehl.HrS.159. VSO. se ogs. u. nogen 9) olgn.).   (sj.) i pass.: Der maatte . . skyndes lidt med Taffelet, thi Byens Sprøite skulde ud at prøves, og den Stads (maatte man) tage med. HCAnd. OT.I.170.     4.1) i al alm.: (begynde at) være i (ell. give sig i) travl virksomhed for hurtigt at faa noget udført, naa noget, blive færdig med noget, ogs. (med overgang til bet. 4.2) blive færdig med en vis forberedende, foreløbig virksomhed for derefter at (begive sig et sted hen og) tage fat paa en anden; ile (III.2); haste (1.1). (ofte i forb. m. præp. med). I skulle skynde Eder med Gjerningen (1931: I maa skynde eder); men Leviterne skyndte sig ikke. 2Krøn.24.5. “Vi venter fremmede.” – “I maa skynde jer, det beste I kand.” Holb. Pants.I.4. *Skynd dig da min Gut! mens du est ung og varm, | Før det blier for silde, tag din Glut i Arm! Blich.(1920).IV.208. Saa . . skynd dig nu i Tøjet. Søiberg.KK.II. 122. Tag Strikken af . . Skynd dig! Skynd dig! ErlKrist.DH.143. (spøg.:) så længe udsigterne er nogenlunde gode, har det ingen hast, men når først det er for sent, så gælder det om at skynde sig. Hjortø.F.237. skynde sig ligesom skrædderen paaskeaften, se Paaskeaften.   i forb. m. inf., dels styret af præp. med (nu især gldgs. ell. i mere formelt spr. ell. spec. med forestilling om varig, ilsom virksomhed), dels tilknyttet uden præp. (nu alm. i talespr., spec. med forestilling om hurtig paabegyndelse ell. afslutning af virksomheden). Abraham . . hentede en . . Kalv, og han gav Drengen den, og han skyndte sig at tilberede den (1931: han tilberedte den i Hast). 1Mos.18.7. *Nu skyndede de sig med Brylluppet at gjøre. HMikkels.D.166. Ti stille, og skynd dig at sove. Heib.Poet. VII.366. Jeg skyndte mig . . med at kaste mig i Klæderne. Hrz.ST.17. “Hvorledes – De mener –?” – “At den højtstaaende Ven naturligvis al Tid siger sandt,” skyndte Lauzun sig med at sige. Schand.IF.224. Jeg skynder mig med at meddele Dem, at (osv.). Ludv. uegl. (til dels ved personifikation): *Hvor hopper ei min Siæl! Hvor skynder sig mit Blod, | At raabe: Fryder jer! til hvert et Ledemod. Wess.11. i det øjeblik lukket sprænges, skynder stemmebåndene sig så meget som muligt at nå stemmestillingen. Jesp.MFon.²75.    4.2) m. h. t. bevægelse, gang olgn.: hurtigt, med hast (begynde at) bevæge sig af sted; hurtigt komme (naa) til et sted; ile (III.1). Folket skyndte sig og gik (1931: Folket gik skyndsomt) over (Jordan). Jos.4.10. jeg (venter) hvert Øyeblik min Principal Leander . . Gid han vilde skynde sig. Holb.Sgan.7sc. *Skynd Dig, kom! om føie Aar | Heden som en Kornmark staaer. HC And.Kjendte og glemteDigte.(1867).218. Gravl. EP.148. skynd dig nu, for Knurremurre er død, se Knurremurre 2. (jf. III. ile 1.2) om tid: *Som Morgendug mit Liv hensvinder, | Som Strømmen skynder Tiden sig. Kampm. (SalmHus.539).   i forb. m. steds-adv. ell. præp.-led. Abraham skyndte sig til Teltet. 1Mos.18.6. *Skynd dig hjem! klæd dig paa! kom til Gilde! Grundtv.SS.II.165. *Hvor er min Brud? o skynd Dig til mit Bryst! Blich. (1920).V.176. *Skynd jer nu strax herind igjen, | Nu kommer Dorthe med Maden! Winth.ND.79. hun havde jo rigtignok havt Tøfler paa, (men) dem tabte den Lille, da hun skyndte sig over Gaden. HCAnd.(1919). II.206. Folk skynde sig forbi og værdige næppe Egnen et Blik. Goldschm.NSU.VII. 200. man skal tage raad op efter de rødskæggede; men man skal skynde sig fra dem, se rødskægget.   (jf. III. ile 1.2) uegl., til dels ved personifikation. *Vor Januarius, den meer end grumme Maaned . . | Forfærdedes . . og skyndede sig bort. ChrFlensb.DM.I.4. *i Dalen . . | Hvor der risler en Kilde | Og skynder sig forbi. Winth.HF.¹121.4.1 skynde sig langsomt, (efter lat. festina lente, skynd dig langsomt, udtryk der tillægges kejser Augustus, se Vogel-Jørg.BO.165 ; jf. hastværk er lastværk / Hastværk 1 ). “Vi skal skynde os langsomt”. (Lufthavne og Flyvning i Amerika). AvisKronikIndex.1946.325. *Man skal skynde sig ganske langsomt | og ta det intenst med Ro. PietHein.(Pol.10/9 1948.9.sp.3).