Skvadronade, en. [sgvadroˈna·ðə] flt. -r. (dannet til skvadronere) 1) (nu næppe br.) til skvadronere 2, om hug til højre og venstre med sabel, kaarde (saa vaabnet beskriver et ottetal). Fægtere (hilser) hverandre med Skvadronader, Lufthug og Stampen. Blich.(1920).XII.89. hun (svang) Riven triumpherende over Hovedet, beskrivende i Luften et Ottetal – Fægternes saakaldte Scvadronade. smst.XXIV.181. 2) (, nu l. br.) til skvadronere 3: tale, der bestaar af mange og store ord, er brovtende, pralende. han hørte Skvadronader om 100,000 Frivillige, som skulde redde Tyskheden og opsluge os. Ing.(Grundtv.Breve.285). lange politiske Skvadronader. Hørup.II.98.