III. skuffe, v. [ˈsgofə] -ede ell. (nu næppe br.) -te (jf. Moth.S403). vbs. (i bet. 2.2) -ning (LandmB.III.185. BerlTid. ¹⁰/₆1930.Aft.2. HavebrL.⁴II.767). (ænyd. skoffe, skubbe, støde til (en), glda. scuffe, sv. skuffa; vel fra mnt. schuven, se V. skue; jf. I-II. Skuffe, skufle) 1) (nu næppe br., jf. dog jy. skuffie, skubbe, skyde (Feilb.)) skubbe, støde, puffe til (en). en stor blaa Plet paa hendes højre Arm imellem Albue og Axel, som hun berettede, at Præsten have slaget, og skuffet hende hel hendes Vey, samme Aften Præsten tog Faaret. Cit.1727.(Aakj.SP.7). JBaden.DaL. jf.: sætter Food for en til at falde, skuffer under, kommer til at falde. Gram.Nucleus.1268. 2) fjerne noget v. hj. af en skuffe (II.1).    2.1) skrabe, skubbe noget til side; rydde, rense en flade ved at skrabe, skubbe det derpaa værende til side. jf. bet. 1: han strakte Hænderne ud fra sig og skuffede alt paa Bordet ned. ThitJens.J.118. næsten kun m. h. t. sne: (danne en snefri passage ved med bagsiden af et skovlblad ell. med en særlig skraber at) trykke, skubbe sneen til side. Mynst.BlS.III.236. Sneen laae meget tyk og blev skuffet fra Jernbanen. HCAnd.SL. 121. skuffe Sneen bort. D&H. jf. bet. 3: Hakons Folk havde . . hugget Vaager . . og skuffet Snee over, saa Man ikke kunde see dem. Grundtv.Snorre.III.326.    2.2) (jf. II. skubbe 6) v. hj. af et skuffejærn løsne ukrudt fra havegange, plantebede olgn. I Kongens Hauge blev der altid skuffet i Gangene, for at holde Ukrudtet borte. Oehl.Er.I.14. jeg (fandt) Slotsgartneren . . selv i Spidsen for et halvt Dusin . . Piger, at skuffe sine Gange. Molb.Dagb.30. *Jørgen blev befalt | At skuffe Gangen reen i Elleskoven. Bødt.63. 3) (især fagl.) kaste, flytte en masse v. hj. af en skuffe (II.3); skovle (med en skuffe); ogs.: blande og (ell.) omrøre en masse v. hj. af en skuffe (jf. omskuffe); ofte i forb. m. adv. Moth.S403. *man seer en Pram, opfyldt med Sand, | At losses uden for Sandkistens Hul, | Og Karlen skuffe ind og ind og ind. ChrBorup.PM.285. *Langsomt skuffe de Graven fuld, | Paa Kisten Drønene runge. Ing.VSt.203. han . . gav sig . . til at feie Vand, Sand, Savspaaner og Lopper sammen til en mægtig Deigmasse, som jeg maatte skuffe i Spanden og bære ned i en Skarnkasse. Oversk.L.189. Fra at opvarmes forhindrer man Maltet ved at skuffe det. Brændeviinsbr.148. man iagttager at holde Blandingen (dvs.: af sædefrø og melkalk) i et tyndt Lag, der jævnlig maa skuffes om. LandmB.I.11. Jens Tærsker havde været i loen at hjælpe Niels med kastemaskinen. Niels trak svinget, Jens øste i, og Marthe skuffede fra. AnkerLars.MM.38. m. ordspil paa IV. skuffe: Skuf til kornet (dvs.: rør det om), ellers skuffer det dig. Krist.Ordspr.nr.7850.   billedl., i spøg. forb. som skuffe i sig, spise graadigt; guffe, skovle i sig. disse to Herrer der skuffede Grøden i sig. IJohans.J. 92. Bl&T.