Skrink, et. [sgreɳ'g] (til skrinke; dial.) skrig. *Her kunde mand besee den Spanske Gaas at spancke, | Og sine Systre med sit Skrinck til sig at sancke. BDiderichsøn.Friderichs-Berg.(1705).C3^v. jf. jy. skrink, om klingrende lyd m. m. Feilb.