Skram, en. [sgrɐm'] (fra ty. schram(m); besl. m. I. Skramme; jf. III. skramme; bjergv.) indskæring, indhug i klippen; ogs.: dyb, smal fordybning (ved siden af den egl. gang); ogs.: gavlvæg i en “stolle”. PhysBibl.XVIII.91. OpfB.²III.82.   hertil bl. a. Skram-arbejde (OpfB.¹VIII.316), -hammer (smst.IV.17. i videre anv. (møl.) om bildhammer: SprKult.II.120), -hugge (Sal.VII.1067.XI.53), -hugger (Mohr&Nissen. Ty. - da. Ordbog.II.(1904).538. -heuer: Instruction f. Kongsberg Sølv - Verk²⁶/₂1724.B 4^r), -maskine (Sal.VII.1068), -skærer (om redskab: OpfB.¹VIII.316), -snit (smst.).