Skrabe-jærn, et. (sj. Skrab-, Skrav-. Funke.(1801).III.47). (jf. -staal samt Skavejærn; især fagl.) om forsk. redskaber, hvormed noget skrabes, især: renses, poleres; skrabe (I.2), skraber af jærn. Moth. S341. Man . . løsner Huden fra Benet med et Skrabejern. Chir.(1845).I.448. en Mand . . trak med et langt Skrabejærn det grå Dynd op i tvende Volde langs Grøftekanterne. Kidde.B.20.   om ovnskrabe (Feilb.) ell. skorstensfejerredskab (ejsen, jærn (2.1). OrdbS.).   (jf. Skavejærn 2) om garverredskab. Bl&T. sml. VSO.   (jf. Dejskrabe; især foræld.) redskab til rengøring af gryder, dejtrug m. m. Strange.P.I.26. Feilb. UfF.   (jf. Skavekniv) om bødker- ell. træskomagerredskab. Feilb. FortNut.XII.187.   instrument, hvormed kobberstikkere, sortekunstnere ofl. afskraber pladen. Funke.(1801).III.397. Sal.²XXI.962.   fladt jærnstykke, smal jærnplade, der anbringes uden for døre ell. porte til at skrabe fødderne paa. Oehl.Er.IV.64. Trappestenen med det snavsede Skrabejærn. Kidde.B.98.