Skov-, i ssgr. [ˈsgωu-] (nu næppe br. Skove-. *Echo . . | Repeterer mange gange, | Hvad jeg siunger hende for | I mit søde Skove-Chor. Clitau.PT.68. *Yndig er en Aftenvandring | Under dunkle Skovetop. Oehl. XIX.226. se endvidere u. skov-fuld, -raab. – nu sj. Skovs-. se u. Skov-lod, -maal, -mand, -part; jf. ogs.: Det samlede Skovslegeme vil afrunde sig baade i den horizontale Begrændsning og i Toppen. Staggemeier.Træ-Former.(1885).25. samt stednavne som Skovs-ende, -gaarde, -hoved, -mose (se Trap.⁴X.275)). af I. Skov 1; af de talrige ssgr. kan (foruden de ndf. medtagne) nævnes Skov-aas, -administration, -anordning, -areal, -beboer, -bedrift, -bedæk(ke)t, -beplantning, -bevoksning, -bolig, -bræmmet, -dal, -domæne, -duft, -flora, -fornyelse, -forordning, -forseelse, -foryngelse, -fred(ning), -frisk, -fyldt (jf. -fuld ndf.), -idyl, -inddeling, -indtægt, -kilde, -kløft, -kommission, -kultur, -kvas, -kyst, -landskab, -liv, -lov(givning), -luft, -lysning, -løkke, -mos, -muld, -mæssig, -mørke, -nat, -navn, -odde, -opelskning (se u. Opelskning 1), -opsyn(s-mand), -parcel, -pas, -pavillon, -produkt, -region, -reservat, -restaurant, -scene, -skel, -skraaning, -skrænt, -skygge, -station, -stemning, -stilhed, -stribe, -strimmel, -strækning, -strøg, -territorium, -terræn, -tyst, -udbytte, -ukrudt, -vandring, -vegetation, -vildt, -vurdering; endvidere er udeladt talrige betegnelser for planter, der vokser i skove, især (bot.) betegnelser for plantearter (ofte gengivende silvestris (silvaticus) i den lat. betegnelse) og navnlig ssgr. m. smsat. sidsteled, fx.: Skov-angelik, -bingelurt, -brandbæger, -engkarse, -fladbælg, -fladstjerne, -flitteraks, -forglemmigej, -fugleært, -galtetand, -hestehale, -hindbær, -hullæbe, -høgeurt, -katost, -koføde, -kogleaks, -kohvede, -kragelæg, -kvan, -løgkarse, -pragtstjerne, -sanikel, -stilkaks, -stjernemos, -storkenæb, -troldurt.