Sko-børste, en. 1) børste, beregnet til skopudsning. Moth.S322. PMøll.(1855).II.140. Vor Stand.1939.66.sp.2.   (nu sj. i rigsspr.) i udtr. for ringeagt. “Jeg regner ham ikke mere end en gammel Skobørste,” siger menig Mand, naar han vil udtrykke sin Ringeagt mod En. VSO. Molb.Ordspr.349. Krist.JyF. V.96.   i udtr. for en tjeners arbejde. “Han har tient sig op fra Skobørsten af” dvs.: fra Tyende. VSO. Molb.Ordspr.349. spec. (navnlig i trykkefrihedsskrifter fra ca. 1770, se NMPet.V,1.322. BiblDan.III.480f.; sml. u. I. Børste 1, VII. børste 1) m. h. t. det forhold, at lakajer udnævntes til embedsmænd. Dog saae jeg, uagtet min Iilfærdighed, over en af (portene til Lykkens tempel) en Klædebørste og en Skoe-børste, sadte krydsviis, og omgivne med en Ærekrands. Ew.(1914).I.77. Lovtale over Skobørsten. C P Rothe.(bogtitel.1771). hertil: Skobørsteliteraturen. HBrix.JE.92. Skoebørste Skribentere. Den levende Skoebørstes Lov-Tale.(1771). Fort. 2) † tjener; lakaj. (embedsmændene) havde aldrig været Skoebørster og forstoed sig derfor ikke paa Audience-Penge. Jens Gaardskarl.BørsternesEndeligt.(1771).14.