Skjold-mø, en. (glda. skiolmø (GldaKrøn.215), skiælmø (smst.81. Rimkr.), skel-, skælmø (GldaKrøn. 28.29), oldn. skjaldmær; især foræld.) ung ugift kvinde, der i det gamle Norden bar vaaben og deltog i kamp; ogs. om amazone; undertiden om valkyrie. Den stoore Ulysses . . undertvang de Skioldmøer, omkomme de Sirener, som havde hundrede Hoveder. Holb.Ul.V.4. Ew.(1914).I.381.III.84. *Hør, hvor det toner! Det er lutter Skioldmøer, | Lutter Valkyrier, som flagre hen | I Luften, og med frygtelige Raab | Til Kampen kalde. Oehl.III.128. I gamle Dage vare de nordiske Piger ikke saa spagfærdige som nu; da var der jo hele Hære af Skjoldmøer. Ing.EM. III.30. *Hun har en Bue, som til Strid | En Skjoldmø fra en svunden Tid. Winth. V.89. Sal.²XXI.591. uegl.: *Herlige Moder, Skjoldmø prud (dvs.: Norden). Ploug.I.3.   i videre (til dels spøg.) anv., som betegnelse for de kvindelige medlemmer af en sammenslutning (i Kbh.), der dyrker vinterbadning (svarende til Viking om de mandlige medlemmer). I denne Sæson er der udstedt Vikingebreve til 14 Skjoldmøer og 12 Vikinger, der i to Vintre har gennemført Badningen. Berl Tid.²⁶/₄1939.Aft.8.sp.3.