skinbarlig, adj. [sgenˈba^?rli] (sj. skrevet skind-. Seidelin.254. Holst.WE.83). adv. -t (MO. AKohl.MP.III.113. jf. VSO.) ell. (alm.) d. s. ell. (†) -en (Es.52.8(Chr.VI). LTid.1741.453². Bagges.V.225. Heib.Poet.I. 224. JPJac.(1924).I.320). (ænyd. d. s., glda. skenbarlig; fra mnt. schinbarlich; afl. af skinbar) 1) som fremtræder klart, tydeligt for synet; som tydeligt, klart kan ses.    1.1) som enhver kan se; aabenbar; øjensynlig; ogs.: som ikke kan betvivles; som virkelig er, hvad det opfattes som ell. udgives for; virkelig; ægte; ofte m. rent forstærkende bet.: grangivelig; livagtig. der er i (visdommen) en aand, som er forstandig . . heel klar, ubesmittet, skinbarlig (1871: tilforladelig). Visd. 7.22(Chr.VI). Gienstanden selv, som . . fornemmes, kalder (Kant) et Phænomen, eller den skinbarlige Ting. NTreschow.K.26. *den skinbarlige Død slig Færd dig jo tykkes. Wilst.Il.I.v.228. det var da lige den skinbarligste Løgn. MH.II.83. en Benægtelse af skinbarlige Kendsgerninger. JVJens.AS.73. (jf. flg. gruppe:) legemliggjort; personificeret. Hun var den skinbarlige Dyd. Ew.(1914). IV.105.   om person: livagtig; i egen person. til min største Bestyrtelse (blev jeg) vaer . . at det var min egen skinbarlige og livagtige Kone, der pryglede mig. Ew.(1914).III.305. Skulde den ømme Ægtemand . . afsløre sig som den skinbarlige Don Juan? Pont.GA.22.   nu navnlig om djævelen; i forb. som den skinbarlige fanden, satan, fanden selv. vores Portner er den skinbarlige Dievel. Biehl.(Skuesp.VI.220). Rider den skinbarlige Satan paa Ryggen af dig? Meisling.MK. 315. der var kommen en Kronhjort strejfende (og bonden) mente at se den skinbarlige Fanden. Bogan.II.62. Feilb. (især dial.) forkortet: En troede, den Skinbarlige var fløjet sin Vej med dig. AndNx.DM.V.181. Hvad i den Skinbarlige! – er det dig, Anton. HuldaLütk.L.I.214.    1.2) som adv. (ell. (adjektivisk) appos.): aabenbart; aabenlyst; tydelig; øjensynligt; ofte m. rent forstærkende bet.: fuldstændigt; livagtigt. Naar jeg seer en Ting skinbarlig for mine Øyne, naar jeg seer et Gespenst udi en Qvinde Lignelse . . naar jeg kand skiønne, hvad Munster af Kniplinger hun har paa sin Særck . . skal jeg da bilde mig ind, at det kommer deraf, at jeg har ædt for silde om Aftenen? Holb.UHH.I.5. dend Piige er skinbarlig besatt. sa.Bars.I.7. *Det ei mit Gienfærd er; men mig skinbarligen! Bagges.Com F.130. hun kom først (tilbage) og sad skinbarlig paa samme Sted, som da Kongen gik ud. Grundtv.Saxo.I.262. *I ligner jo skinbarligen den Ulv, | Som vilde spise mig forleden Dag. Heib.Poet.I.224. nu især (jf. u. bet. 1.1) m. h. t. djævelen: Ach Herre! jeg troer Dievelen rider jer skinbarlig. Holb.Didr.I.2. Diævelen gik der ved høy lys Dag skinbarligen i (brodermorderen kong Abels) Lignelse. Borrebye.TF.854. *saa magede det Fanden, | Der havde her skinbarligen sit Spil. Bagges. V.225. Men saa staaer jo Fanden skinbarlig i det? Hun har villet gjøre Nar af mig! Heib. Poet.VII.305. Plager Fanden Dem da rent skinbarlig? Kan De ikke kjende mig igjen? Bergs.GF.I.126.   (nu l. br.) som forsikring: sandelig. (især i forb. m. tro). (hvis) en Aand kan virke paa den anden, saa troer jeg skinbarlig, at (misundelse) er den verste af alle onde Aander. NordBrun.HelligeTaler.I. (1797).90. Biehl.DQ.I.143. jf.: din Kjærling . . er en simpel Stakkel ligesom vi her er . . men havde hun i det Sted været en højadelig Ting, saa vilde du skinbarligen aldrig have vovet dig til at ærgre hendes højadelige Ryg. JPJac.(1924).I.320. 2) (jf. I. Skin 3-4; sj.) som blot er udvendig, paataget; overfladisk; tilsyneladende. ikke den blot skinbarlige og fremkunstlede men kun den Forfinelse, der grunder sig paa . . Hiertets Fortrin, er ønskværdig. Rahb.Tilsk.1796.83.