II. skildre, v. [ˈsgeldrə] ell. (især gldgs.) [ˈsgelrə] (jf. VilhThoms.Afh.II.11) ell. (sj.) [ˈsgildrə] I læses som E . . i skildre. Høysg. Anh.21. -ede. vbs. -ing (s. d.), jf. Skilderi. (ænyd. d. s., sv. skildra; fra ty. schildern, mnt. holl. schilderen; til ænht. mnt. schilder, skjoldmager, vaabenskjoldmaler (af mnt. schilt, skjold, ty. schild; se Skilt, Skjold); grundbet.: male vaabenskjolde; jf. I. skildre) 1) (nu ikke i alm. spr.) som udtryk for fremstilling af (især malede) figurer, billeder olgn.    1.1) i al alm.: tegne ell. især male billeder olgn. Skildre . . efter Perspectiv-Kunst. vAph.(1759). Samme Prospecter (dvs.: kobberstik) kand og (faas) illuminerede med deres naturlige Couleurer . . hvilke seer ud nesten som de vare skildrede. Adr.¹⁵/₁ 1762.sp.10. jf. bet. 1.2: skildre Helgene. Holb. Kh.454. nogle siirlig skildrede Ridderbilleder paa Titelbladet af en gammel Kæmpevisesamling. Ing.VS.I.10. Har Han ikke selv skildret alle de søde Englehoveder, som sidde mellem Roserne (i et bindebrev)? Winth.Nov. 107. som udtryk for sminkning: *Miss Fox . . | Skal skildre Dem saa ung De vil. | Hun veed at jævne net de Alderdommens Furer. Wess.175.    1.2) fremstille et portræt (efter virkeligheden); (af)male (en person); ogs. om tegning ell. fotografi (jf. Feilb.). Kom Grønneg.III.35. en Karl, der seer ud, som han var skildret. Skuesp.V.139. jf. bet. 2: om jeg og besad al Raphaëls eller og al Petrarchs Kunst – og jeg saa anvendte min heele Leve Tid, paa at skildre hendes Billede. Ew.(1914).IV.313.   skildre af, (jf. afskildre) afmale; spec.: male et portræt af; afbilde; (dial.:) fotografere. Moth.S302. vAph. (1759). jeg (har) aldrig i min Livstid enten . . ladet mig skildre af eller stikke ud. Skuesp.V.164. Feilb.    1.3) ved maling, vævning olgn. fremstille (dekorative) figurer (blomster, mønstre osv.) paa stof (silketøj, baand olgn.). Adolphine . . skildrede sig et Livbaand til denne Høitid. Rahb.Tilsk.1792. 650. VSO. (planen) gik ud paa at trykke og male (“skildre” som det den Gang (dvs.: ca. 1750) hed) glatte Silkestoffer med holdbare Farver. Nystrøm.NØ.283.   især i part. skildret brugt som adj.: blomstret; mønstret. Flors skildrede Tørklæder. Adr.¹⁶/₄1762.sp.10. De smukkeste Kattuner komme fra Golconda, fornemmelig de skildrede, som kaldes Sitser (dvs.: sirtser). KiøbmSyst.III,2.255. En gammeldags skildret Kiole. Preisler.J.I.160. Det blaa Kabinet . . overtrukket med blaat, skildret, kinesisk Taft eller Pequin. (Bobé.) Bogen om Frederiksberg Slot.(1919).51. jf.: Baandene (i flettetøjet) var røde, grønne og blomstrede; den sidste Slags kaldtes for Skildre-Baand. UfF.(Sjæll.).   uegl. en guul med grønt skildret stærk puddret Aurikel. Fleischer.HB.547. 2) beskrive paa en levende, anskuelig maade, med gengivelse af de væsentlige træk af virkeligheden; (i ord) give, tegne et billede af; give en skildring af. (tidligere omtr. d. s. s. II. male 5.2, nu med mere afsvækket billedforestilling; jf. PEMüll.³249). Da (forf.) skrev sine 6 Bøger om Planterne . . opholdt han sig . . paa et Landgods, for desbedre at skildre efter Naturen. Reenb.I.207. at høre dem skildre deres Ulykke med de fleeste og stærkeste Farver, som mueligt. Ew.(1914). IV.61. *Slet skildrer Tungen vore Qvaler. Bagges.Ungd.II.24. *Der har Du skildret os med raske Træk | Det vilde Hedenskab. Oehl. P.(1809).42. han blev rørt over det, hun syntes var mindst heroisk, da hun skildrede sit Liv i Boutiken. Schand.BS.404. Han elskede Naturen. Men, han besad ikke Evne for at “skildre”, udtrykke sine Følelser. HKaarsb. M.I.12. skildre med levende, mørke farver olgn., se u. I. Farve 2.1.    hvad skildrer min forbavselse, forundring, glæde, overraskelse, rædsel, skræk olgn., anv. som stilistisk figur til fremkaldelse af spænding, forventning: med hvilke ord skal jeg skildre, jeg kan ikke (i ord) skildre min forbavselse osv. Jeg vilde lige til at forlade mit Skjul – da bevægede Birkene sig stærkt nede i Kløften, og hvad skildrer min Forbauselse, da jeg saae . . en høi, svær Fisker komme frem. Bergs.BR.31.    part. skildrende brugt som adj. den skildrende Poesie. Ew.(1914).III. 252. de til Modelleringen knyttede Anekdoter, skildrende (dvs.: belysende) for flere Personer, kan læses i (bogen) om Thorvaldsen. JVJens.TB.17.   skildre af, (nu næppe br.) afmale; skildre (2). du har skildret ham saa levende af, som han gaaer her i Verden. Luxd.FS.13.