Skilder-hus, et. († Skildre-. vAph. (1764)). (no. d. s., jf. sv. skyllerkur; fra ty. schilderhaus) 1) (især ⚔) lille (søjleformet, i den ene side aabent, drejeligt) vagthus med (staa)plads til en enkelt person (soldat), tjenende denne til ly mod regn olgn. under vagttjeneste. Moth.S318. KomGrønneg.III.364. trods al sin Tapperhed (maa soldaten) fryse ihiel i sit Skilderhuus. Bagges.L.I.209. PMøll. ES.I.79(se u. Skildvagt 2). Der stod et Skilderhuus udenfor hos den gamle, skikkelige Brandmajor . . det blev (af stormen) revet af Tappen og trumlede hen ad Gaden. HCAnd.(1919).IV.368. Hostr.G.117. den tykke Vægter . . sad og sov i et Skilderhus paa Hjørnet af Torvet. Schand.Fort.87. EdgHøyer. SÆ.59. i sammenligninger: *Hans Kiole var saa tung, saa lang, saa bred, | Saa liig et Skilderhuus, dog ikke af de runde. ChrBorup. PM.386.   (jærnb.) en ved et jærnbaneled anbragt hytte for en ledvogter. JernbaneT.1899. Aug.3.sp.2. Ohlsson.S.115. 2) (især vulg.) som nedsæt. personbetegnelse (skældsord), om lang, ranglet, klodset person olgn. Dania.III. 77. TomKrist.LA.119 (se u. I. Rær). UfF. (Sjæll.,Fyn).