skibe, v. [ˈsgi·bə] -ede ell. (nu næppe br.) -te (jf. Moth.S284). vbs. -ning (s. d.). (ænyd. skipe, skibe, bringe om bord, sejle, schibbe vp, udskibe, glda. skybæ, indlade, indskibe (Rimkr.M.15), skipe op, udskibe, oldn. skipa upp, skipa skip (maaske dog til det u. Skibelse nævnte verbum), udruste, bemande (skib), oeng. scipian, mnt. schepen; afl. af Skib) 1) (nu sj.) befordres, rejse om bord paa et skib; sejle; ogs. om skib: bevæge sig over havet; sejle. *Der efter skibed hand fra Wallands Havne-Kuster. PoulPed.DP.41. *Han hevned Varus, trængte frem til Albis | Og skibed kiæk i Nordens Ocean. Hauch.DV.I. 158. *Snekker skibed fra Havn til Havn. sa. VS.182. Jeg skiber med Dig. HFEw.VT.I. 368. en rigtig nydelig Koloni kunde vi jo bygge os dernede på de mange grønne Øer – tænk, om vi . . kunde skibe hid og did om Formiddagen eller Aftnerne med Lasten fuld af Digterværker til gensidig Opbyggelse og Kritik. Kidde.Artikler ogBreve.(udg.1928). 113.   i forb. skibe over (jf. overskibe 1). Da hand havde sat sine Lande i Roelighed, skibede hand over til Africam. LTid.1726. 222. (han) skibede over til Dannemark med sin Krigshær. Grundtv.Saxo.I.46. Hrz.JJ.I. 14. jf.: de skibede gennem de adriatiske Bølger over imod Italias Land. Kidde.AE.II.229. 2) (især ⚚ ell. dial.) i udtr. for at gaa ell. tage om bord, henholdsvis fra borde.   abs.: bringe (varer) fra borde ell. (især) om bord; losse ell. laste. naar Skipperen begynder at lade, skal hand paaminde hver i Almindelighed derom, og da hver give tilkiende, som vil skibe sin egen Føring. DL.4–1–29. Et Skib kan rumme mere af en Vare, naar den skibes løst, end naar den er emballeret. Hage.⁴ 973. Thorsen.169. Feilb.   (dial.) i videre anv., om transport, kørsel af korn til afsendelsesstedet ell. til købmanden. Kværnd. UfF.(Loll., Møn).   skibe ind (jf. indskibe). 1. føre, bringe om bord paa et skib; indlade; ogs. (dial.): føre et skibs ladning i land (v. hj. af baade, pramme olgn.) (BornhOS.). Moth. S284. Han skibede al sin Rigdom ind med sig. Biehl.Cerv.LF.I.158. *Han (dvs.: en fange) skal nu skibes ind til . . | Den lille Ø. Holst.G.28. 2. (nu næppe br.) refl. ell. intr. (Holb.MTkr. 571. Mall.SgH.271): gaa om bord paa et skib (for at rejse bort med det). han (sagde) til Noah: skib dig nu ind med hele dit Huus. Grundtv.Udv.VI.51. *Dengang til Farten vi os skibed ind. PalM.TrJamb.39.   skibe ud (jf. udskibe). Moth.S284. Varerne maae strax skibes ud. VSO. Feilb. 3) (nu især , ⚚) transportere, befordre pr. skib; i alm. i forb. m. adv. ell. præp.-led; ogs. (efter eng. ship; ⚚) abs.: afsende pr. skib; afskibe. Iligemaade maae de Contorske ikke . . skibe Varer for deres Reigning paa fremmede Stæder. Holb.Berg.285. *Lad Stæders kræsne Pragt . . | Ny Føde skibe hiem fra hver nyfunden Strand! Bull. (SkVid.IX.150). De Måneder . . det er den Obol, jeg har at give Karon . . at Færgemanden kan se, jeg er en, der virkelig har levet og altså kan skibes til Dødens Hvile. Kidde.Loven.(1908).193. Guldeksport er forbudt i alle europæiske Lande med Undtagelse af England, og selv det skiber ikke gerne uden at det er absolut nødvendigt. BerlTid.²²/₁1916.M.12.sp.2. Kaffer, der skibes fra Brasilien . . pr direkte Damper. Ugeskr. fRetsv.1923.A.659. Ganske kynisk fortsatte han med at skibe Tropper af Sted. KMunk. HJ.149.   (nu næppe i rigsspr.) i forb. som skibe af (jf. afskibe). Moth.S284. Godset blev skibet af førend Frosten begyndte. VSO. skibe bort (jf. bortskibe). Moth.S284. VSO. I.467. billedl.: *En Fangekrog (dvs.: om gerrighed), et Garn, som Satan fisker med | Og skiber Sjæle bort til Helvede afsted. Falst. 125. skibe ind, (dial.) indføre, importere pr. skib. OrdbS.(bornh.). skibe over (jf. overskibe 2.2). Moth.S284. Feltvagten skibes over og tilbage (dvs.: over en oversvømmelse). de Meza.Krigs-Dagbøger1849-51.(1928).191. skibe ud (jf. udskibe). Moth.S284. Havnene ere fulde af Skibe og man skiber meget ud til fremmede. Tullin.II.280. Fra Kallundborg blive aarligen mange Tønder Byg skibede ud. VSO. Feilb.