Skel-, i ssgr. 1) [ˈsgæl-] især af I. Skel 1 (jf. Skels-); saaledes ogs. (foruden de ndf. anførte) ssgr., som betegner, hvad der hører til et skel, danner skel (spec. ml. ejendomme) olgn., som Skel-afsætning, -ager, -berigtigelse, -dige, -grøft, -gærde, -hegn, -høj (en), -led (et), -stav, -stolpe, -strid, -stykke, -træ, -trætte, -vold ofl. 2) [ˈsge(·)l-] af II. skel ell. skele; se skel-seende, -øje, -øjet(hed), jf. Skelevip.