skallet, adj. [ˈsgalət; som sidste led af ssgr. til bet. 2: -ˌsgal'ət] (i bet. 1 † skalet. Pflug.DP.1111). 1) (nu næppe br.) til VII. skalle 1: hvis skal er fjernet; afskallet. Moth.S231. En god Haandfuld skallede . . søde Mandler. CMüller.Koge-Bog.(1785).67. Skallede Træer, Frugter. VSO. jf.: en Grød af raae uskallede stødte Kartøfler, som bestandig lægges frisk paa, saasnart de ere blevne varme, er . . et fortreffeligt Middel til brændt Skade. JFBergs.HK.942. 2) (ænyd. d. s. (i ssg. haardskallet); jf. skallig) til I. Skal (1): som danner, udgør en skal, bestaar af skaller ell. er dækket, omgivet af en skal. De skallede Kugler som findes adspredte udi en sammensintret Drypsteen . . have deres Oprindelse af . . Vand. Brünnich.M.10.   nu kun som sidste led af ssgr.: som har en vis skal (ell. et vist antal skaller). En blødskallet Krebs. VSO.I.414. de eenskallede Skaldyr. Cuvier.Dyrhist.II.19. jf. D&H.I.153. det toskallede Conchylie-Slægt Mactra. Skrivter afNaturhistorie-Selskabet.V,2.(1802).92. Funke.(1801).I.517. GForchh.DG.16. et eller andet tveskallet eller pighudet Dyr, eller en Søsnegl, der havde tiltrukket sig hans Opmærksomhed. Hauch.MfU.44. *Jeg heller en vel-skallet Nødd, | End Orme-stukken, knækker. Graah.PT.I.283. jf. ogs. haard-, mange-, tyk-, tyndskallet. 3) til II. Skalle 1: som har en skalle af en vis form; jf. ssgr. som kort-, langskallet. 4) se skaldet.