Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
Skakt
Skakt ell. (nu l. br.) Schakt (VSO. OpfB.1IV.92. Brandes.DD.23. jf. Saaby.7), en ell.  et (Brünnich.(TrondhSelskSkr.V,2. 181). [sgagd, nu l. br. ʃagd] (ogs. skrevet Schacht. LTid.1728.394. EPont.Atlas.III. 177. JBaden.FrO. Wied.MenneskenesBørn.I. (1894).80. Sjakt. Pont.F.I.277. FolkHist.I. 64. Skakte, Schakte. vAph.(1772).III. 600.617.  Skækt(e) (Schæcht, Skægt). sa. Nath.VII.201.577.592. sa.(1772).III.616). flt. -e (LTid.1728.394. Brünnich.(TrondhSelsk Skr.V,2.181). HFB.1936.636) ell. (nu næsten kun) -er. (fra ty. schacht, egl. en nt. form, muligvis sa. ord som hty. schaft, skaft, i bet.: støvleskaft (jf. I. Skaft 5.2)) 1) en (omtrent) lodret kanal olgn.    1.1) (bjergv.) en lodret ell. kun svagt skraanende grubegang (mods. Stolle og I. Ort 2). LTid.1729.411. *Fra Schachten straaler Faklen klar | Ned i den dunkle Grube. Winth.D.(1828).61. *I dette Bjergværks Skjød | Er hulet snevre Gange, dybe Schachter. Holst.UH.156. Wilkens.MT.159. Buchh.FDK.110. om en af skattegravere gravet fordybning i en bakke (jf. Skaktmester): NPWiwel.R.298.   billedl., med overgang til bet. 2. (Hauch) følte sig hjemme i Romantikens Schakter (Brandes.I.381: Bjerggruber). Brandes.DD.23. Kærligheden havde ikke sprængt dybe Skakter ned til Undergrunden i hans Sind. Buchh.Su.II.265.    1.2) (især fagl.) rum af lignende form som en skakt (1.1), især indrettet til passage af ting, lys osv. (se Elevator-, Lys-, Trappeskakt)   om kanal til nedstyrtning af husholdningsaffald (jf. Skakt-laage, -pose, -spand). “Udvendig” Skakt. HFB.1936.638. i sa. bet. Affalds- ell. Nedstyrtningsskakt (SvClaus.NM. 155).   om det tromleformede midterparti af en skaktovn. Sal.IX.263. Thaulow.MO.263. 2) Skriftsprog eller litterært påvirket talesprog m. videre anv. (af bet. 1.1).    2.1) uden tydelig forestilling om (skakt)form, om (dybt) rum: dyb olgn. *Se, Høstens Maane stiger | af Nattens sorte Skakt. HAhlmann.P.50. *mod Strædernes stinkende mørke Skakt | al Armodens Afkom stimer. JVibe.OT.8.    2.2) om sjælelivets (tankens, følelsens) dybeste, intimeste, dunkleste omraader; (sjælens) dyb olgn. *den Vee, | Som vel han vidste, nu var vakt | I Qvindehjertets rige Schacht. Winth.NyD.94. (var) de aandelig Blinde . . lykkeligere end de, der søgte at lyse op i Tankens Skakt. Schand. AE.211. Sjælelivets Skakter. BerlTid.20/51920. Aft.1.sp.3.
Rapportér et problemfra Ordbog over det danske Sprog, bind 19, udkommet 1940.
Retstavning og tegnsætning er bevaret fra den originale tekst og kan være forskellig fra gældende retskrivning

I andre ordbøger

I andre opslag