Skabelunde, subst. (et: VilhAnd.Goe. II.133). (dannet af Ørst. til I. skabe og glda., æda. lund, maade (se suffiks -lunde), m. sv. skaplynne (temperament, natur) som forbillede og som en restitueret nord. form for Skabelon, der (af Ihre.GlossariumSuiogothicum. II.(1769).557) antoges for at være et opr. nord. ord; hos Ørst.) form; skikkelse; skabelon. paa hvert nyt Udviklingstrin har (der) dannet sig nye Plantearter og nye Dyrearter (som) i Bygning og Skabelunde ligne saaledes den nærværende Jordalders Frembringelser, som forskjellige Udførelser af een Grundtanke maae ligne hverandre. Ørst.I.35. smst.IX.24.