Sinds-sygdom, en. (sj. Sind-. Tilsk.1937.II.223). (jf. -svaghed 2, -syge samt Sjæle-, Sjælssygdom) sygdom, sygelig (unormal) tilstand i sindet; spec. (med.) om flygtig ell. varig sygdom (hjernelidelse), der fremtræder med overvejende sjælelige symptomer, og som i højere ell. ringere grad angriber hele sjælelivet, dog i alm. fortrinsvis en enkelt side heraf (sansningen og forestillingsvirksomheden, følelseslivet, viljesfunktionen), med mange forsk. ledsagende symptomer som sløvsind, tvangstanker, vrangforestillinger olgn. Lægen.VII.146. Han faldt . . i en Sindssygdom. Rahb.Tilsk.1791.139. de finere Stænders mangfoldige Sindssygdomme. Sander. Hosp.13. Hans . . Hustru blev . . overfaldet af en Sindssygdom, som giorde hende uskikket til hendes sædvanlige Virksomhed. Mynst. BlS.III.198. MO. Panum.536. selv en let depression (falder) ind under begrebet sindsygdom. Tilsk.1937.II.223.