Sinds-kraft, en. (jf. -evne, -gave samt Aands-, Sjæle-, Sjælskraft; nu næppe br.) sjælelig kraft; sindsstyrke; i flt. især om (spec.: viljebestemte) aandsevner. (jeg) har haft alle mine Sinds Kræfter nødig at imodstaae de Fristelser, hendes Skiønhed . . har foraarsaget mig. Holb.Usynl.II.4. JC Lange.B.7. Tode.HM.193.195.198. *“Jeg tabte meget (dvs.: ved hustruens død); | Men som en Christen bør jeg ei fortvivle” . . “Ha jeg beundrer | Den siældne Sindskraft.” Oehl.Røverborgen.(1814).42. Rosenhoff.Digte.(1842). 128.