Selv-syge, en. (efter ty. selbstsucht; jf. -sot, -syg samt Egensyge; nu l. br.) det at være selvsyg; egenkærlighed; egoisme. Ing.PO.II.247. Molb. EL.128. *Bedre det var, om I offred i Kor | alle jer Selvsyges Liebhaverier. Ploug.II.236. alt dette var . . kun Egenkærlighed og Selvsyge. Pont.DR.²II.185.