sam-give, v. [-ˌgi^?və] vbs. -ning (Pol.²⁷/₁₀1904. 2.sp.2). (jf. sammengive 1; l. br.) give sammen, forene i ægteskab; vie. den folkelig germanske Opfattelse af Ægteskabet som en Samgiven af to Viljer til i Fællesskab at raade for Gods og Gaard. VortHj.I,1.19. I Kirken . . kan Præsten “samgive” Parterne efter det gamle Ritual. Pol.¹⁴/₁₀1904.2.sp.1.