Sag-søger, en. [-ˌsø^?ɋər] (æda. saksøkiare, jf. -søge og oldn. sakarsœkjandi; af Sag 1; jf. -giver, -volder 1 og Sagsmand 1 samt Aktor, Citant; jur.) person, der sagsøger (en anden). DL.1–4–17. Holb.DH. III.67. Hrz.SvD.5. LovNr.90¹¹/₄1916.§259.