Rædsels-mand, en. (jf. Rædemand; nu næppe br.) person, der spreder rædsel om sig; terrorist; navnlig m. h. t. forhold under den franske revolution. (jeg var) under hele Kampen, først for Ludvigs Frelse, siden for Fædreland og Borgerfrihed, mod Rædselsmændene. Rahb.E.IV.197. Hauch.VII.284. Gjel.Saint- Just.(1886).53.